Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
494
Soler sig paa dem i Mag,
Tygger Drøv med stor Behag;
Er vor Skændsel da vor Ære?
Skal af Oxerne vi lære?
Stir ei paa de Klippeblokke,
Som om det var Djævleflokke,
Rede til i Strid at gaa
Mod den Gud, som bød dem staa!
Stir ei med hovmodig Trods
Paa det stærke Elvefos!
Hvad er der at stirre efter?
Vil du finde vilde Kræfter,
Leed da i dit eget Indre !
Kræfterne, som dig forhindre
Fra med lys og ydmyg Aand
Overalt at se Guds Haand,
Kræfterne, som du vil spilde
Paa usalig Flugt fra Gud,
De er onde, de er vilde,
Thi de føre vild fra Gud.
Norske Elve ! give Gud !
At vi eder følge vilde,
Gaae i Herrens Navn vort Skud !
Ei I frygte, at jer Kilde
Nogentid skal tørres ud,
Bære i jer vaade Favn
Fyr og Gran til fremmed Stavn,
Og hvor Gud det saa har lavet,
Bære I jert Vand til Havet,
Frygte ei, at Moders Spand
Skulde derfor fattes Vand,
Frygte ei, at der skal gaa
Frost i hendes store Taa,
Mene ei, at derfor Skuret
Knuser Krukken i Staburet.
I kanske ved Guds Stabur
Lønlig stod engang paa Lur;
Kiged I fra høie Hamre
Ind i Sneens Forraadskamre,
I vor Herres Regnebog,
Saa I veed, hvordan Han klog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
