Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
487
Danmark stod ved eders Grave
Enken lig i Sørgedragt,
For sin favre Adelsblomme
Kiøbte hun i dyre Domme
Bladekiandsens golde Pragt.
Danmark! kan den malte Krone,
Som dit Kongevaaben vandt,
Giælde som en billig Sone
For det Broderblod, der raudt?
Fredrik, vil min Sagastav
Da de Runer overskære,
Som saalænge paa din Grav
Holdt dit Kongenavn i Ære?
Nei, o Drot ! din Bautasteen
Skal sit Ærevers beholde.
Tyge risted det paa Hveen,
Og det staar paa Sagas Rolde,
Fattig Fugl ved Klosterbord
Sang det liflig tit i Kor,
Tungt det er, om Klerke glemme
End det Samme at istemme.
Fredrik, ja du higed vist
Efter bedre Kongesmykke,
End den tomme Kroneskygge :
Efter Palmekronen hist.
Hvad en Præst med Sagastav
Under Verset riste maa,
Er, hvad Anders lod forståa.
Der han præked ved din Grav,
Er, hvad Salomon saa klog
Satte mellem Kongesprog :
Drot! om du min Søn vil hede,
Vogt dig vel for Vin og Vrede !
Saa du Gæve ! Gud i Giem !
Herrens Sandhed maatte frem.
Sønnerne af gamle Gøste x
Over dig sig ei skal bryste,
Fik de Skam, saa fik de jo,
Hvad dem egned begge to.
Danmark vil dig ei anklage,
’ 3 Gustav Vasa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
