Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
464
Over Stjerners Himmelbuer,
Om den Drot paa høien Stol,
Som har Jordens Kreds til Skammel
Skifter Tider ved sin Soel,
>
Evig Ung og evig Gammel,
Hvem ei Himles Himle rumme.
Som dog kærlig ei forsmaar
Hjertehytten fra i Gaar,
Han, som gør Serafer stumme,
Naar de vil Hans Navn udsjunge,
Og som dog af Barnetunge
Venlig sig bereder Pris.
Ak! naar Hjertets Dør er lukt,
Nøglen fast i Laasen ruster,
Ak naar Ilden først er slukt,
Hjelper det kun lidt Man puster.
Villum, gæve kristne Klerk,
Vented du et Underværk ?
Saae du ei, da Guds Paulun
Man til Tempel maatte giøre,
Da, trods Harpe og Basun,
Døvere blev Folkets Øre,
Øiet selv fra Tempeltop
Rakte ei til Himlen op.
Tabernaklet Gud lod bygge
Til sit Himmeltempels Skygge.
Vandrende det skulde være,
Skulde Jordens Slægter lære,
At paa Jord de kun er Gæster,
At hvad Rod i Verden fæster,
Planted ei Gud Faders Haand,
At den gudhengivne Aand
I sit Støv, som i en Hytte,
Gennem Ørken vanker om,
Altid villig til at flytte
Hjem i Herrens Helligdom.
Ei del skrevet staar omsonst,
At Bazalael 1 sin Konst
Havde lært af samme Mester,
Som optugter Herrens Præster;
1 2. Mosebog 35, 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
