Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
443
Hvem et stort, med gæve Kristen,
Du lod prænte i Paris;
Tør jeg tro dit Ord paa Kisten,
Døde du paa luthersk Viis :
Som en Synder du Guds Naade
Bad din Salighed at raade.
Ja, du Kirke, høi og prud !
Gemmer vist de Rosenskud,
Som ved Hellig Korses Kilde
Blomstred aarle eller silde,
Du, ja du er Rosengraven,
Skræpper ødte Bispehaven.
Jochum Rønnov ! fy dig an !
Egner det en Riddersmand?
Haven leied du for Guld,
Plantede i viet Muld
Urter kun, som kildred Ganen ;
Hørte du da ei, hvad Svanen
Sang om Rosen purpurrød?
Jo, du hørte det forhærdet,
Taalte den selv ei ved Gærdet,
Der du saae, den livlig skød;
Ønsked før, jeg veed ei hvilke,
Torneskud end Rosenstilke.
Du foragted Rosens Blad,
Men saa høit dog voxte Stilken,
At den naaed dig paa Bjelken,
Hvor du feig storagtig sad.
Bispegaard! ei dine Vægge
Smuldrede i røde Bække,
Derfor ingen Ugler tude
Over dig, som hisset ude ;
Hvad i Grunden du attraade,
Hvad engang din Reisning spaade,
Blev du; end i denne Stund
Kneiser paa din gamle Grund
Høit et kongeligt Palads.
Rosen dufter ei fra dig,
Men til sandru Mindetegn,
At du gavst den Ly og Hegn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
