Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
434
Hvis vi da kan bjerge Livet,
Har vi vundet, hvad vi fik
Haverert, før vi forgik ;
Kan vi ikke, nu velan?
Sligt fortryder ingen Mand.
Roskild! mig dog ikke lyster
Paa det Brev til fjerne Kyster
Vovelig at vende Stavn,
Svælget er en daarlig Havn.
Ei for grund er mig din Fjord,
Vil min Snekke ikke glide,
Af min Last jeg overbord
Kaster, hvad jeg kan, itide,
Jeg har meer end Nok igen,
Og at gaa tilbunds med den,
Om det end var nok saa silde,
Det betaler sig kun ilde.
EJ jeg frygter gamle Trold 1,
Ingen Tiende jeg ham loved,
Jeg har intet Helgenhoved,
Men jeg har et Slangeskjold,
Naar han speiler sig, jeg veed,
Hylende han farer ned,
Hvor jeg ei har Lyst at komme,
Naar min Seiletid er omme.
For den Steen, Man raaber paa,
Er jeg ei det mindste bange;
Strande vil jeg ei, men staa,’
Bedre kan Man ei forlange ;
Ararat er Stenens Navn,
Der Man sidde kan i Stavn
Rolig, til igen, som før,
Jorden vorder reen og tør,
Til vi se i favre Vaar,
At den Steen, hvorpaa vi staar
Meer end hele Kloder veier,
Ja, at Alt om den sig dreier,
At den er de Vises Steen,
I RoskUde-Saga fortælles (efter Marmora Danica), »at der var en Trold i r
fjord, som tog Tiende af alle Skibe, iudtil man hentede fra Z™ r J? r »
Lucius; der Trolden fik Syn paa det da flydde hau H°Tedet af PaVe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
