Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
416
lidt om ret Kærlighed til Gud og Næsten, derfor vil jeg her ty
deligere sige min Mening. Denne Kærlighed nævnes og befales
tit, men der siges ei stort mere om den, end at den skal drive
os til at opfylde vore Pligter og især til Forsonlighed og Gav
mildhed. Sandt er det, men en Psalme skal sige mere end en
tør Paragraf i Systemet. Den skal i yndige, bevægelige Toner
udsjunge det barnlige, broderlige Sindelag, den skal henrykt
kvæde om Faderens og Jesu Kristi uudgrundelige Kærlighed,
og male et sanddru, levende Billede af den efter Skriftens hel
lige Historie, især Jesu Levnet. Hvo der tyer til den ny Psalme
bog, for at opvarmes af inderlig brændende Kærlighed til sin
Gud og Frelser, til Venner og Fiender, Han skal vel føle Savnet,
og det lader sig da ei afbevise.
At Lærebogen er tør og langt fra den rette Enfoldighed, og
at det sjette Kapitel er aldeles forulykket, det skal hver kristelig
Præst sande med mig, naar han vil sige sin Hjertensmening.
Tænkte Balle at gøre Bogen tækkelig for Folk over Bondestan
den, da har han selv seet sin Forventning aldeles skuffet, de
tilgive ei Bogen dens Kristendom, og Kampes, i alle Maader
usle, Bog er dem en langt kærere Ledetraad, thi den leder dog
bort fra Kristus, og det er et uvurderligt Fortrin.
Men hvorfor sige det? Vist nok maa det synes temmelig lige
gyldigt, hvilke Psalmer og Læreboger vi for nærværende Tid
have, men det er dog ikke saa, og Hvers Pligt, som seer det, er
at fremkalde Opmærksomhed paa saa vigtige Ting. I en histo
risk Skildring kunde en saadan Forandring allermindst forties,
og om jeg ogsaa vilde her dulgt min Overbevisning, kunde jeg
ikke engang uden at paadrage mig beføiet Beskyldning for Par
tiskhed, thi paataler jeg strængt Andres Brøde, maa jeg aller
mindst tie med offentlige Feiltagelser af Mænd, for hvem Man
veed jeg har Ærbødighed, som jeg har for Abrahamson, Balle
og Mailing.
Jeg veed meget vel, at en bedre Psalmebog vilde dengang
hos de Boglærde fundet saamegen Modstand, at den knap var
blevet indført, og at de moderne Præster vel i al Fald vilde i
Kirken undgaaet de bedste Psalmer, ligesom de undgaae Lære
bogens fjerde og femte Kapitel. Jeg veed ogsaa, at de gamle
Psalmer med Aand og Salvelse maatte bort, naar de vare til
Spot, men det vidner kun stærkere om Tidens Fordærvelse, og
at gøre den ret beskuelig, visselig ei at sige ærværdige Mænd
Übehageligheder, det er min Hensigt. Jeg veed ogsaa, at naar
Landet igen kristnes, da vil de gamle Psalmer, som ei længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
