Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
401
aabenbare Modstandere maatte overlade ham Valpladsen. Fra
Augustin maa Man begynde et nyt Tidsrum, thi under hans
Forsæde bestemtes Tallet af de hellige Skrifter, deres Fortolk
ning ogTroeslærdommene for flere Aarhundreder. Vist var han
en af de store Menighedens Engle; men saa ærbødig Man end
maa se op til ham, og forundres ved den Forstand paa Skriften
Han trods sin Ukyndighed i de hellige Sprog, ved Flid og Bøn
tilkæmpede sig; maa Man tilstaa, hvad han selv bekendte, at
hin Ukyndighed tit hindrede kam fra at udfinde Skriftens rette
Mening samt at selv han havde et Hang til Spidsfindigheder,
der spaaede et skolastisk Tidsrum. Skriftens Tungemaal vare
alt da saa forglemte i Vesten, at den lærde Munk Hieronymus,
som lærte Ebraisk af en Jøde, og hvis latinske Oversættelse af
Bibelen tildels endnu gælder som Grundskrift i den katolske
Kirke, agtedes for et Vidunder.
Af det Anførte sees, at Augustins Navn kun af Skødesløsned
er sat hos Abælards, da der burde staa Origines.
Side 284. Rettere var det vel at sige : efter Joinvilles Tid, som
beskrev Ludvig den Niendes Liv etc. Meningen bliver den
samme.
Side 291. Naar det siges om den kristne Newton, at selv Man
holdt denne Synsmaades Lovtale, forstaaes naturligvis ikke
Bayles, som Sprogfeilen kunde forlede Lægmand til at tro, men
den overdrevne Pris der sattes paa den udvortes Erfaring. Da
jeg oftere i Bogen har erklæret mig imod denne, og lever i en
Tid, da det ene Parti Intet vil tro uden hvad der kan føles med
Hænder, medens det andet udgiver sine Tanker og Drømme
for det eneste Virkelige, og vil gøre alt Andet til blot Skygge,
skylder jeg Regnskab for min Overbevisning i denne Sag. Jeg
troer ligefrem, at i Guds, baade Faderens og Kristi Hemmelig
heds Erkendelse, ere alle, baade Visdoms og Kundskabs
Liggendefæ skjulte. Det maa vel undre os, at nogen oplyst Kri
sten har kunnet tænke anderledes; thi al verdslig Visdom, som
vil udgrunde Sammenhængen mellem det Synlige og Usynlige,
betragter jo Mangfoldigheden baade af Synsting og Kundska
ber, som Noget der maa forbinde sig til en vis Eenhed, naar
Hovedforholdet først er udfundet; hvad den vil udgrunde har
Gud aabenbaret sine Troende, og Alt maa da kunne lade sig
betragte i dets Sammenhæng med Aabenbaringen. Imidlertid
seer Man let, hvorledes mange Kristne ere komne til at ophøie
Erfaringen saa, de ansaae nemlig al Guds Aabenbaring, som en
Ophævelse af Tilværelsens almindelige Love, uden at huske, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
