Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
dens Gruber. Ad trange Veie maatte han stride sig frem til
Høiskolen i Erfurt, men Herren velsignede hans Vaaben : Bøn
og Flid, og allerede som ung Magister, kom han for Orde som
et dygtigt Hoved. Det var hans Faders Villie, at han skulde
lægge sig efter Lov og Ret og blive en fornem Mand ; men den
Bekymring for Sjælens Frelse, som med Eet betog ham, til
hans Faders store Harme og alle Kyndiges Forundring etc.
Han fødtes 1483.
Side 258. Mærkeligt er det, at de spanske Geistlige, som stode
Karl bi i hans sidste Tid, siden bleve forkættrede som Luthers
Tilhængere. Det er som om Luthers Aand omsvævede ham i
Dødens bittre Stund, til Tak fordi han lod den Helliges Støv
hvile i Fred, da han under sit seirende Indtog i Vittenberg op
hidsedes til at vanære det.
Side 260. Ligesom Dannemark i Middelalderen var det
mindst fordærvede Land, blev dets Reformation ogsaa et glæ
deligt Optrin; den var ikke Enkeltes Værk, men Folkets høie
Begæring, derfor vare ogsaa næsten alle Prædikanterne Ind
fødte, og selv mellem de gamle Bisper vare gudfrygtige Mænd.
Granden hertil maa søges først i Folkets aandelige Dybde, og
dernæst i dets senere Omvendelse til Kristendommen. Derfor
beundrede Man endnu i Midten af det 13de Aarhundrede de
danske Klerkes Lærdom ved Conciliet i Lyon, derfor fandtes i
mange Klostre skrevne Oversættelser af Psalmerne og andre
Bibelens Bøger, derfor sad endnu i Kong Hanses Tid en vakker
Mand: Børge med Lindemærket paa Lunds Erkestol, derfor
bleve Præsterne ikke Tiggere, og under 3die Kristian gav Ade
len 15dedelen af al sin Formue til at betale Landets Gæld.
Side 267. Lin. 1 f. n. Vantroen hardtad ulægelig.
Det er langt fra min Mening hermed at ville nedsætte gamle
Plato ; jeg kender endnu meget for lidt til ham, til at kunne
fælde en ganske vis Dom over hans Lærdom ; men det tykkes
mig klart, at han var en ydmyg, sandhedskæriig Grubler, der
vel af sin Tids Aand lod sig forlede til megen Spidsfindighed,
men dog med alvorlig Omhyggelighed sankede de Lysglimt
Aanden kunde faae Øie paa i sig selv og i Oldtidens Sagn.
Ganske anderledes er det med dem der i Kristi Menighed stride
under hans Banner, de flygte fra Lyset ind i hans Tusmørke,
fordi deres Gerninger ere onde. De vil ikke vandre for Guds
Aasyn ustraffelig i Kærlighed, men kun drømme om ham, de
bilde sig ind, at der intet Ondt er til, intet Regnskab , ingen
Dom eller Straf, de føle da ikke deres Nød, eller Trangen til
9fi
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
