Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
fra
1750
til
1770
fra
1754
til
1771
født
1722
født
1728
kommet fra Tydskland, og samlede om sig en Kreds af herlige
Landsmænd, som Klopstok, hvis Messiade, Psalmer og øvrige
Digte for en stor Del udgik fra Axelstad ; Kramer, der baade
som Hofpræst, Professor og Skribent talte mandig Kristendom
mens Sag, og Brødrene Schlegel, blandt hvilke Johannes har
erhvervet sig et hæderligt Navn blandt Danmarks Historieskri
vere, og Elias, saavel ved sit Ugeblad (der Fremde) som ved egne
Forsøg, bidraget meget til at formindske Holbergs blinde For
gudelse. Han var Professor i Sorø, hvor Holbergs Gavmildhed
havde oplivet det Ridderlige Academi, og her ved Absalons
Grav i den stille, venlige Lund, der tykkes indviet til Viden
skabernes danske Tempel, opsloge disse, menkunen iiden Stund,
deres Bolig. Her var Snedorf, som ved sin Patriotiske Tilskuer
søgte at give den jordiske Tankegang en alvorligere Retning, her
var John Eriksen, den grundlærde Islænder, som kastede mangt
et Lysglimt i Oldtidens Nat; her var Fyenboen Andreas Schytte,
som klarøiet betragtede Staternes Drivværk, og mærkede dets
Brøst i mange Dele, skøndt Hovedfeilen vel blev ham forborgen,
her var endelig Haleien Gerhard Skønning, som helligede alle
sine Sjæleevner og 30 Aars Flid til at opklare sit Fædrelands
Skikkelse og Hændelser i de gamle Dage. Ligesom Norrigs Krø
nike fordum skreves paa Island, hvorhen dets Adel var draget,
saa begyndtes den nu i Sorø, hvor dets Kongesmykke begroves
med den unge Olaf; men en Adskillighed, stor, som mel
lem ham og Hrafnisters eller Myremænds Æt, er og mellem
Snorros og Skønnings Krøniker. For hines Øjne stod et klart,
livligt Billede af den forbigangne Tid, for disses kun en livløs,
dunkel Skygge, begge Krøniker bleve ufuldendte, men Snorros
blev fuldbragt lige til hans egne Dage, og nemt er det ei at sige
hvor Røsterne skiftede, Skønnings døde, som Olaf, sønneløs i
den unge Alder. Unyttig er imidlertid den Gæves Flid og Gransk
ning langt fra at være, den smaalige Leden i Grækers og Ro
mers Skrifter, den møisommelige Vandring gennem Islands Sa
gaer og Norrigs Bygder, var nødvendig før en Krønike efter vor
Tids Leilighed kunde skrives ; men det er end et Tidens Tegn,
at Saameget af den Hensovnes Skrift ligger uprentet i Støv; et
magtesløs Ønske er hardtad det eneste Kendemærke paa vor
Tids Bedre.
Hvad Skønning vilde skænke Norge, ønskede Peter Frederik
Suhm at kunne give Danmark, og, naar Man blot betragter Vil
lie og Virksomhed, er det et fornøieligt Syn, hvorledes han
rækker Hin den ene Broderhaand og Lagerbring den Anden;
Grundtvigs udv. Skrifter. IL 3(> 5 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
