Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
363
vel ei heller var stort bevendt. Kort, Man turde nu uden Skam
bekende, at Man hverken var Kristen, eller havde Agt for end
sfge Lysi til boglig Konst eller mandelig Bedrift thi til Alt hav
de Man et Sprog, og var vis paa de Leendes Medhold Detteei
ingen Drøm og intet Greb i Luften, men tør Sandhed og denne
Sy—de kfendes ligefra Holbergs Dage i de halve danske
Bøger, og nu i Tusinders Tale. At vurdere Holbergs Brøde, ei
umuligt han er Nordens Voltære, men saa meget bedre end
Sydens, at det hartad er Synd at nævne ham saa ; kun ien sun
ket Tidsalder kunde han opstaa og gøre stor Skade; skyldfri
er han ikke, men selv i en kristelig Alder kan Meget af hans
Skrift læses baade med Nytte og Behag, thi hans Spo .kan ikke
ramme Kristendom eller boglig Konst, uden paa en Tid, da de
drives bagvendt; Misbrugen maa ei skrives paa hans Regning
og om en Mands Hjerte maa man dømme varlig. Se vi paa hans
Skriften gode Virkning i hans Tid, da skabte han igen et dansk
Bogsprog, som, saa udansk det end tit er i Ord, doger ægte i
Granden, og vakte den indslumrede Læselyst, hvorved han ba
nedeVei for den offentlige Tale til Folket, som, saa misbrug
den end er blevet, dog efter Tidens Leilighed er nødvendig til
Oplysning og Forbedring. Ogsaa udrustede han Folket med
kraftige Vaaben mod den hyklede Andagt og Gudsfrygt, som
endnu i hans Dage kom hyppig tilsyne.
Efter Frederik kom nemlig hans Søn Kristian den Sjette paa mo
Kongestolen, gerne vilde han vandre i sin Faders prisehge I; od
sporS men savnede hans Kraft og rolige Blik- den pie istiske
Hofpræst Bluhme, Joakim Langes Landsmand var heller in
gen Konradi, ellers var Hersleb vel blevet paa sit Stade, og Ege
des Standhaftighed ei sat saa haardt paa Prøve. Paa Landet nk
Pietismen i det Hele ei megen Indgang, dels fordi der endnu
vare mange ægte kristelige Præster og mindre Fordærve se
dels ogsaa fordi Man slog sig til Ro ved Læbernes Bekendelse.
I Købstæderne derimod og i de høiere Stænder blev Suk og Ho
vedhælden almindelig, dels fordi en krampagtig Gysen virkelig
overfaldt Mange, som ei vilde forsage de verdslige Lyster, men
dog giøre noget for deres Salighed, dels fordi Andre vilde un
dei Fromheds Maske behage Hoffet og vinde timelig FordeeL
Mærkeligt er det imidlertid, at Pietismen i det Hele ingen\unde
her, som i Tydskland, vakte Ringeagt for Geisthghed, \ioen
skaber ellerKundskab om Troens Lærdomme; meget mere op
muntredes Videnskaberne, den lærde Jyde, Hans Gram, dei var
intet mindre end et Hældehoved, stod i megen Anseelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
