Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
for Lecemets Vel, Folkene bleve bange for sig selv, og som en
Krampetrekning vendte hin Bekymring tilbage i Pi^men,
men det var en pinlig Ængstelse, som hos de Fleste avlede Be
drøvelse over, at Verden skulde forsages, istedenfor det glade
Afkald, det var da en Sygdom, som ei kunde vare længe naar
ei Livet skulde forgaa. For slig en Sygdom ere tyende Læge
midler, et himmelsk og et jordisk, hint er Standhaftighet! ti at
udholde Kampen, dette er Adspredelse og vælges, som det let
teste tiest. Ved at tumle sig uophørlig i en Hvirvel af legem
lige ’Sysler, Forlystelser og lærde Kævlerier om Smaating,
stræbte de nordiske Gemytter at adsprede sig, og de vilde snart
paa deres Maade naaet de sydlige, som Romerne naaede Græ
kerne hvis de ei vare blevne opholdte paa den onde Vei. Det
skedte^ fornemmelig ved Kant, han kaldte dem tilbage til deres
Indvortes, og det med en Røst, som genlød i hvert Bryst. Sam
vittighedens. Stærk mindedes de om, at om end al udvortes
Aabenbaring var falsk, havde de dog en Lov skrevet i deres
Htt- "om de til Trods for Kød og Blod skulde følge .Villien
og Kraften kunde Troen paa Samvittigheden og Kant ikke give,
men nedkue Bifaldet, som Man snart almindelig vilde ydet dem,
der med Helvetius prædikede aabenbar Egennyttens afskyelige
Lære, bringe Mange til at tænke alvorligere efter, og i det mind
ste ved udvortes Ustraffelighed at affinde sig med Loven, det
kunde og maatte den. Bibelen vilde Man nu engang ikke tro,
o* det var da langt bedre, at Man søgte at indtvmge Kants Me
ninger i den, end at Man skulde glemt den, som i Syden, eller
bortkastet den, som i England. Nogle bleve dog vist under hm
Syssel slagne med Forundring over de ulærde Fiskere i hvis
Ord Man lettere, end i de ypperste Grubleres fra Hedenold,
kunde finde eller lægge Nutidens høieste Visdom ; Nogle sønder
knustes vel og saaledes ved Lovens Prædiken, at de fornam de
ei blot var Paulus og de andre Fortidens Fromme der, for at
beståa i Fristelse og Trængsel, Død og Dom, behøvede den Ret
færdighed som er af Jesu Tro. Uvordne Tider lade sig ei be
skrive, men selv Ahnelsen om, hvorledes det nu vilde seet ud
vor Verdensdeel, dersom Aanden i de nordlige Lande ei før det
franske Uveir var kommet til at sysle alvorlig med sig selv maa
lære os at grue, og takke Gud, at han gav os en Kant, da en
Luther vilde have været os til Dom, men ei til Frelse.
Naar et Folk har kastet Troen paa det evige Liv, da maa det
hige umaadelig efter Lyksalighed herneden , thi snart bortile
Livets Dage, de i Glæde nydes maa. Nu er det vel saa, at In
-22
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
