Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
321
Fremstilling af lutter Tilfælde og Ondskaber,Daarligheder,Kneb
og Ranker lavde man et Sknespil i det Store, son,.ret kan gotte
høie Øine og vantro Hjerter. Denne Mand kaldte sig ogsaa
pTlosoph, fordi han kunde bevise, at han selv ei havde Lyst
til at modtage andre Indtiyk eller Tanker end dem der^ paa
tvinge sig gennem de udvortes Sandser. Hen vare Engellæn
derne Mddig enige med ham, men i Tyskland fik han en
vældig Modstander, som ved at gøre Sandseverdenen til Intet
svntes at ville forebygge al videre Ophøielse af Erfaringen.
" Der vi ved Aarhundredets Midte forlode Tydskland, saae vi
det ligge i Støvet paa tvende Maader for en vantro Konge og
fytte eler franske Viser, selv i skurrende Genlyd medensKlop
stok og hans aandelige Brødre udsang den gamle roende Al
der. Poesi og Religjon agtedes i Almindeligked paa Vn^
snarere for Fjender end Venner, og Tydskland fik^sin Volte e
i Svaberen Vieland. Religjonsspotter kunde han ikke væie
som den franske, men hans Idræt var at orJyste *| ’og sine
Landsmænd med Leveklogskab, VUtighed letfærdigt Skemt og
alskens Gøgleri i velklingende Vers og flydende Stil. Han w
den første Tydsker, som ret legede med Aandeverdnen og ind
gød derved Dristighed til at le af alt Oversandseligt; han opel- 1764
fLde ogsaa de første Romaner af tydsk Rod, dette Ukrud der
som en Snyltevext omsnoer alle aandelige Planter og røver dem
de sidste Safter, uden selv at vinde nogen f^rke^ Romanen og
Skuespillet kan kun elskes i en Tid, da Man i Almmdehghed
har mistet Kraften til dyb Følelse og stor Idræt, og de bidrage
mægtig til at nedbryde Ærbødigheden for det Sande, baade i
Følelse og Historie. - ,
Den Volfiske Visdom kom daglig mere i Foragt; hertil kunde
det være Grund nok, at da den imod sin Natur maatte læmpe sig
efter sin Fiende, Kristendommen, blev den et blot Spilfægtene;
men det Samme var jo Skolastiken fordum, og blandt de Re
formerte blev Volf ved at herske det ganske Aarhundrede.
Den Grundighed Pietismen havde avlet, og den daglig voxende
Ulyst til dybere aandeiig Grublen var det som i et underligt
Forbund styrtede den hos Lutheranerne, og dens Fald blev
mere et Varsel for Kristendommens Undergang end tor dens
Seier. Den Flid og grundige Behandling af de gamle Sprog og
Skrifter, som udgik fra Halle, frembragte allerede der den lærde
Siegmund Baumgarten, som med Skønsomhed benyttede den
Volfiske Visdom, oplivede Krønikens Betragtning og var en
stund som den lutherske Menigheds ypperste Præst. Høiskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
