Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
288
Karl Flandern, Lombardiet, Sardinien og Neapel ; Hertugen af
Savoien Sicilien, og Engelland Gibraltar og Minorka.
1715. Kort efter døde den gamle Ludvig ; sit eget Herredømme havde
han overlevet, men Frankrigs overlevede ham. Dette havde hans
Navnkundighed og Vaabenheld vel hjulpet til at udbrede, men
det blev dog kun langvarigt, fordi Folkenes Øverster villig bøie
de sig derunder. De Fyrster, som krigede med Ludvig, misundte
ham hans prægtige og lystige Hof, og Tiggeren i Paris hans
Tungemaal, og begge Dele abede de efter af al Formue, ja i
visse Maader langt derover. Fyrsteøiet er Hofmænds Soel, men
selv de Slægter af høi Byrd eller af jordisk Rigdom, som ei
kunde derved vinde Fyrstegunst, kappedes om at vrage Moders
maalet, at æde og drikke, røre sig baade forinden og foruden
paa den franske Viis, og skære Klædebonnet efter samme Skik.
Det kom deraf, at alle de Fornemme i Landene, som havde for
smaaet Troen og det evige Livs Haab, vare heel forlegne med
sig selv. Noget Gavn vilde de dog have af Livet, og Meget be
høvedes til at adsprede Tankerne, som formedelst arvet Alvor
Barndoms Minder og Guds uudslettelige Skrift paa Hjertets
Tavle, endnu mangengang forstyrrede og klemte. Aanden var
vaagnet ved Reformationen, den havde ved Bibel og Krønike og
Psalmebog vant sig til at kræve Føde, og den skammede sig ved
saadan aabenbar Uterlighed, som Folkene drev før Luthers
Dage. Alligevel vare paa de gothiske Tungemaal ei stort andre
Bøger skrevne end de af gudeligt og alvorligt Indhold; til at
fordybe sig i Lærdom raanglede de Fornemme baade Lyst og
Kraft, og at optænke Sminke til Synd eller Hud, det ligger uden
for de nordlige Folkefærds Forstand. Alt hvad de Arme længtes
efter: Anstændigheds Kaaber til at skjule alskens Uteerlighed
smudsig, let og vittig Læsning til at ophidse Lysten, neddysse
Samvittigheden og fordrive baade Tid og Tanker, disse Skatte
vare overflødelig bag Rhinen at finde, men Sproget var Nøgelen
til de bedste Kamre og vel maatte det komme i Ære. Hartad
utallige ere de Skrivere, i løs og bunden Stil, hvoraf der vrimlede
i det saakaldte Ludvigs Aarhundrede; men de Flestes Navne
ere nedsjunkne i den Glemsel, der ene kan formindske deres
Eiermænds Brøde. Dog vare mellem dem ogsaa opvakte Hove
der efter fransk Vis, som end ihukommes. * Foruden Korneille
blomstrede, som dramatisk Digter, Racine; vel manglede han
sin Forgængers Kraft, men des kærere var han sine Landsmænd
og deres Efterabere; thi Velklang, Finhed og løselig Tale om
Idræt, Tanker og Følelser, det var hvad de elskede de vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
