Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
281
mellem de Nyere at have afhandlet de Gnmdsætninger, der
burde følges i Staters Omgang med hinanden: en Undersøgelse,
der ettersom Troen uddøde, er blevet des ivrigere drevet, hvor
umuliat det end er, at dens Sætninger uden Troens Hjelp kan
fea Lovskraft. Prindserne af Huset Oranien havde i den span
ske Krig Republiken store Tjenester, men ogsaa under
tiden som ved at opkaste sig til Gomaristernes Beskyttere, søgt
at aøve sig til dens Herrer. Da derfor den spanske Krig var
blevet endt ved den vestfalske Fred, og den herskesyge Pnnds
Vilhelm kort etter døde, afskaffedes Statholderværdigheden. lesi.
Strax derpaa kom Republiken i Krig med England især over
den Handelslov (Navigationsact) Kromvel havde ladet udgaa,
hvorved det formentes fremmede Skibe at bringeJare til Øen,
som ikke havde hjemme i det Land de tilhørte. Hollændernes
Handel var mest med udenlandske Vare, og de beregnede rig
tie deres følgelige Tab, men ikke, at en saadan Lov hos et svagt
Folk er et kraftløst Blendværk og hos et dygtigt Folk uforander
lig om ikke unødvendig. Krigen tjente kun til at vise at under
eunstifle Omstændigheder vilde Verdenshandelen og Sømagten
snart fløtte til Britannien og at selv Admiraler som Tromp og
Ruyter ikke kunde forhindre det. Kromvel tvang Holland til
en ydmygende Fred, og da han indsaae, et Engellænderne
manglede en Besiddelse uden for Europa, som kunde befordre
Seiladsen og give dem Del i den store Handel, fratog han Spa
nierne Jamaica, hvis Kaffe og Sukker de nu, ved Siden af egne
Fabrikvare, kunde prange med paa Europas Markeder. Herved
vare store Skridt gjorte til Engellands saakaldte Storhed, men
denne har Folket betalt ligesaa dyrt, som Kromvel den timelige
Magt og Anseelse, han købte for Menneskets dyrebareste Kle
nodie- Fred med Gud og sig selv. Han døde, Ingen mægtede 1658.
saaledes paa fri Haand at styre Riget, det kongelige og bispehge
Partie reiste Hovedet paa ny, Presbyterianerne, hvis Haab var
blevet skuflet, og mange Andre, som gerne vilde raade med,
fandt det bedst, at have en Konge og et Parlament, som md
skrænkede hinanden, og Monk, en af Kromvels forrige Gene
raler opfyldte deres Ønsker ved at hjemkalde den henrettede
konges Søn, Karl den Anden. Imod sit edelige Løfte indsatte leeo
han den bispelige Kirke i sin forrige Glands og Magt skilte der
ved Staten ved sin bedste Kraft, og mange Memgheder ved el
skede 02 duelige Lærere, der ikke, som det er stadig og lordær
-7eUg s4 i del høie Kirke, kolde oplæste befalede Bønner og
trykte Prækener, men bad og talte af Hjertens Fylde. Et pnse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
