Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
267
oa dens Blomst var Henrik af Navarre; men Katholikerne vilde
ei bøie sig under Hugonottens Septer, han maatte omsmedde
det til et Sværd, Blodet flød, Henrik seirede, men ynkedes over
Landet. Andengang prøvedes hans Tro, andengang blev den
veiet og fundet for let, han gav den bort for Frankrigs Krone
o* Verden berømmer ham, som om vi behøve at synde for at
Guds Villie kan ske. Nu fik Hugonotterne Religionsfrihed og
Borgerret ved Edictet til Nantes, Landet blev roligt, og hk en
ærefuld Fred med Spaniens Philip, som ogsaa paa denne Kant
forgæves havde prøvet paa at vinde timelig Magt og evig Sahg
hed ved at feide paa de Reformerte; mange nyttige Anstalter
bleve ogsaa satte i Værk, mest ved Raad og Daad af den store
Sullv men efter 16 Aars Regering myrdedes Henrik paa Gaden
i Paris Gud havde udrustet ham med herlige Anlæg, bande i ieio
Hoved og Hjerte, men han fik Lyst til den nærværende Verden
og i Kvindearme forlorede han den Kraft, som skulde opløtte
ham over sig selv i Fristelsens Time; Han elskede sit Liv og
mistede det.
Medens Landene i Nord og Vest saaledes bevægedes, og gø
dedes med Blod, sad Italien stille, malede sine deilige Billeder,
sang liflige Kvad og grublede over det Synliges og Usynhges
Vilkaar Denne Lod tykkes Mange værd at misunde, men Hvo
der seer nærmere til, bliver vaer, at denne Alder for Italien kun
var gylden som Augusts; i en glimrende aandehg og legemlig
Trældom laa Folket nedsunket; Mailand og Neapel sukkede
under det spanske Jernaag, i Venedig herskede en udartet Adel.
De navnkundige Fyrster af Medicis, Este og Gonzaga i Florents,
Ferrara og Mantua myntede, saa at sige, Guldpengene, som de
skiftede mellem Digtere, Konstnere og Lærde, af de Fattiges
Skærve; Paverne søgte i Pragt at glemme deres Forlis, og ved
Mast og List at sætte Reformationen Grændser. At Evangeliets
Lys, som stundom lod sig tilsyne, ei fik noget fast Stade paa
Halvøen, havde sin egenlige Grund i Italienerens Smdelag. 1
Aarhundredet før Luther var Forstanden udviklet nok, til at
gennemskue Kirkens Vildfarelse og Bedragerier, men de fleste
Lærde vare Hedninger, der endog skammede sig ved deres
kristne Navne, og naar de uforstyrret kunde rode i de gamle
Klassikere, brød de sig kun lidt om, hvorledes det skulde gaa
Folkets Siæle efter Døden. Den platoniske Filosofi, som elter
Konstantinopel Fald forjog den aristoteliske, var saa langt ira
at begunstige Kristendommen, at den meget mere, som al Fan
theisme, gjorde Vantroen hartad ulægelig. Hieronymus Savona-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
