Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
261
ændrede Modersmaal kundgjorde Genfødelsen, og Angelsaxiske
Riddere kæmpede mandelig ved Rikard Løvehjertes Side. Dog
den engelske Heltetid har ligesaalidt som den engelske Poesi
varet længe, Kraften vender sig snart til det Nyttige og Legem
lige I Begyndelsen af 13tende Aarhundrede aftvang Baronerne
Johan uden Land det berømte Frihedsbrev (Magna Charta) og 1224.
her begynder Parlamentets Historie. Det forløbne normanniske
Tidsrum fik en udmærket Historieskriver i Mathæus Parisius,
avlede en spidsfindig Grubler i Johannes Duns Skotus og en
berømt Naturforsker i Roger Baco. Troen forsvandt mere og
mere, og dette Tidsrum af Engellands Historie sluttes med Kong
Edvard den Første og Digteren Chaucer. Hin navnkundige 1307
Konge var som andre vantro Fyrster, gerrig paa Guld, Magt og
Anseelse, derfor forfulgde han Jøderne, indtog Vaies og bekn
gede Skotland, brændte Skotternes Brevskaber og forfulgde
Kymrernes Barder, for at gøre dem til Slaver. Chaucer forstod
vel at føie sine Ord, men kun til Spot med Daarligt og Helhgt
og til Sang om ureen Elskov. Knap var da siden blevet saa
meget om Engelskes Bedrifter at tale, hvis der ei var fremstaaet
en Mand som hos Mange hjalp til at forbedre Tænkemaaden
og indgød end Flere Mod og Størke. Det var JohanViklef, Pro- født
fessor i Oxford. Hvad der hjalp til at vække ham og lette ham
Indgang, var vel den Dristighed hvormed hans Landsmand
Occam nys havde afkastet det Sjæleaag af grublerisk Spidsfin
dighed (Skolastik) med hvilket Europas Lærde dengang pran
gede. Hans Angreb paa Pavens og Geistlighedens Magt gjorde
ham yndet af Landets Konge, Edvard den Tredie og af dets
Adel, der gerne vilde beholde de store Pengesummer der gik til
Rom og i Prælaternes Pung, samt beherske og udsue Folket
allene; derfor undte Man ham ogsaa Beskyttelse, naar han talte
mod Vildfarelser i den herskende Lærdom. Folket hængde ved
ham og hørte ham, thi det var Guds Ord han talte, og ret ko
steligt Arvegods skænkede han sine Landsmænd i en Oversæt
telse af den hellige Skrift. I at drive paa dennes Brug og Myn
dighed var han af Luthers Mening, skøndt han i Øvrigt stem
mede mere overeens med Zvingel. I hans Tid var det at Krigene
om den franske Trone begyndte, og fra Edvard den Tredie ned
stammede de to Fyrstehuse Lankaster og York, som efter Hen
rik den Femtes Tid, strede saa blodig om Englands Krone. I
disse Borgerkrige bortødslede Folket Levningen af sin gen
vundne Kraft og sank ved deres Ende i Trældom under Kon
gerne af det Tudorske Hus. Imidlertid var dog Bogtrykkerkon- i 485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
