Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
259
hed vilde det kun hjulpet dem lidt, thi længe formaar den
ikke at skjule Afmagten, men naar de ogsaa manglede den
maatte deres Færd blive usel og ydmygende. Saa var det med
den pommerske Erik og tildels med den baierske Kristoffer,
begge deres Stammers sidste svage Skud. Nu kom en kraftfuld
tydsk Slægt paa Nordens Trone med den oldenborgske Grev
Kristian men der var intet Udkomme med de übændige Sven
ske med den selvraadige Adel og Geistlighed, og Intet at ud
rette med den feige, forkuede Almue i Dannemark og Norge.
Dette aabenbaredes ret under Kristians Sønnesøn og Navne, en
Fyrste med god Forstand og elskelig i sine bedre Øiebhkke,
men uden Aandsstyrke saalænge han var uden Tro. Han dømte
rettelig om Adel og Geistlighed, at naar Saltet raadner, duer
det til Intet uden at udkastes og trædes under Fødder, men det
var i det høieste kun eengang, han, ved at indkalde en luthersk
Præst greb efter det rette Vaaben, ellers vilde han dræbe det
aandelige Uhyre med et legemligt Sværd. Han banede vist nok
herved Reformationen Vei ind i Norden, ligesom Man ved at
borthugge Torne bereder Jorden til at modtage Sædekornet;
men dette var kun Guds, ikke hans Hensigt; han tænkte kun
paa at udvide sin jordiske Magt, naar han løftede sin Haand
mod Almuens Bødler og Bedragere og det stokholmske Blod
bad hvorved mange af disse henrettedes, bliver en uaftvættehg
Skamplet paa hans Levnet. Den nærmeste Følge af dette Blod
bad var, at Sverrig blev et selvstændigt og mere rohgt Rige, thi
endeel af de uroligste Hoveder vare faldne for Bøddelens Sværd,
og de Andre mægtede ikke at modstaa Dalekarlenes kække
Høvding Gustav Vasa, som havde uddrevet de Danske, og be
fæstede sin Trone ved for Alvor at befordre den evangeliske Læ
res Udbredelse. Imidlertid opsagde den jydske Adel Kristian
Huldskab og Troskab, Borger og Bonde holdt med ham, men
ond Samvittighed gjorde ham bange og raadvild, saa han llyg
tede ud af Landet til sin Svoger Keiser Karl. Adelen kaarede
hans Farbroder, Hertug Friderich, til Konge. Kristian gik ve
siden ind i Norge, men han fangedes ved List og nødtes nu i et
27aarigt Fængsel til at besinde sig, da han ei vilde det paa
Kongestolen. Vel søgte de Lybske efter Frederiks Død at befri
ham men denne Krig, som efter Lybekkernes Høvedsmand
Grev Kristoffer af Oldenborg kaldes Grevens Feide, tjente kun
til at vise, hvor modløst det danske Folk dengang var og med
faa Holstenere under den tappre Johan Rantzau, undertvang
Frederiks Søn Kristian Landet. Denne gudfrygtige Herre, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
