Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1552
257
til at tåge mod Raad. De havde i deres Leir en erfaren Krigs
mand, som var bleven graa under Hjelmen, Sebastian Schærthn
fra Augsborg, og havde han maattet raade, vilde Karl sandsyn
iig blevet overvundet; men de forsømte den beleilige Tid, og
imidlertid aabenbaredes en ny Fjende, som beredte deres Un
dergang Det var deres Troesforvandte, Philips Svigersøn og
Johans Frænde, Hertug Morits af Saxen. En Tidlang var han
opfostret i Kurfyrstens Gaard og da spaaede den klarøiede Lu
ther, at denne djærve, snilde og ærgerrige Ungersvend vilde
lønne sin Frænde, som Slangen i Barmen. Han mdtog Kurtyr
stens Lande mens han var ude, og hjalp Karl at vinde ved
Myhlberg, hvor Johan blev fanget, men ikke overvundet. al
verdslig Magt vilde han overgive, men ikke selv under Bødde
lens Sværd vige et Straasbred i sin Tro; den hellige Skritt og
Krøniker om gæve Mænd fra fordum Tid opmuntrede ham i
Fængselet, og tilsidst fik han Lov at ende sine Dage i Stilhed
som Jenas Hertug, hvis Høiskole han i sit Fængsel stiftede.
Nu mente Karl at være ved Maalet, og udgav en Troeslorord
ning (Interim) hvormed Ingen var fornøiet, men som dog selv
Melankton lod sig overile til at bifalde. Dog, han som sveg Tro
og Slægt, holdt ei heller Venskab med Keiseren et Øiebhk læn
gere, end til hans Forræderi var lønnet med Saxens Kurhat.
Han opkastede sig nu til den evangeliske Lærdoms Beskytter,
for paa eengang at afsone sin Troløshed og blive Tydsklands
Herre: Karl sendte ham med en Hær mod Magdeburg, som
trodsede hans Interim, men maatte snart for den Samme og sin
forrige Yndling flygte fra Stad til Stad. Protestanterne bleve nu
mægtigere, end de smalkaldiske Fyrsters største Held kunde
gjort dem; men Morits kom ikke til længe at glæde sig over sin
dyrekøbte Pris og Magt; saasnart Gud havde brugt ham til at
udføre sit besluttede Raad, maatte han falde i en Krig med sin
kæreste Ungdomsven og Vaabenbroder, den ryggesløse Mark
grev Albrecht af Brandenborg. Karl maatte nu i Freden til
Passau lade Protestanterne tilstaa fri Religionsøvelse, og saae
sig nødt til, at opgive alle de Planer, paa hvis Udførelse han
havde opoffret 40 skiønne Aar, Sindets Reenhed og dets dybeste
Længsler. Tit havde han, i sine bedre Øjeblikke dybt følt sin
Tragtens og Idræts Forfængelighed ; at fornægte sig selv midt
imellem de stærke Fristere, dertil manglede ham den faste Tro
paa det Usynlige, tit ønskede han sig derfor ind i Klostrets
dunkle Selle, som om Fristerne ei vilde fulgt ham did, men og
saa til at forsage fattedes han Styrke, og først da det Udvortes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
