- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
255

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
født
1509
1531
255
hans Landsmand, Leo Juda og Svaberen Hausschein (Oeco
lampadius); men de schveitserskeMeningers ivrigste og hel
digste Forfægter blev Franskmanden Calvin fra Picardiet, som
opslog sin Lærestol i Genf. Dette Parti, som almindelig kaldes
det Reformerte, blev langt mere forhadt hos den gamle Kirke,
end det lutherske, og det var ei at undres over : deres Lære om
Nadveren maatte være Katoliker høist forargelig, og i deres
Øine maatte det synes et rent Affald fra Kristendommen, som
Kalvinisterne, at forkaste alle Kirkeskikke og Kirkesmykker
samt al geistlig Øvrighed. Hint fulgte af deres kolde Forstan
dighed, der ogsaa viste sig deri, at en maadelig Oversættelse af
Davids Psalmer blev deres uforanderlige Kirkesang; Dette til
lige af deres jordiske Frihedssind. Dette Sindelag gjorde dem
ogsaa til farlige Undersaatter i katolske Lande, og enddog det
maa udledes af de Folks Eiendommelighed, hos hvilke den
reformerte Lære opkom og antoges, kom det dog ogsaa over
eens med og stadfæstedes ved deres Grundsætninger i Troen.
Det Poetiske hos Mennesket kundgør sig i Attraa efter, ved det
Jordiske at erindres om det Himmelske, og hvo der ei har denne
Attraa, maa enten forsage det Jordiske som en Munk, eller be
handle det som Noget der har Værd i sig selv. Den som i Alt
vil følge sine egne Tanker, maa, naar han griber ind i det bor
gerlige Liv, ønske at beskikke Alt efter dem, og anseer han dem
for indgivne af Gud, skyer han hverken Oprør eller anden ond
Handel. Fra dette Stade kan vi forståa Kalvinisternes Færd som
Mennesker, Borgere og Dyrkere af Videnskaberne. Et saadant
Sindelag maa være ukærligt mod hver som tænker anderledes :
Kalvin lod brænde Kættere i Genf og Zyricherne ophidsede, dog
mod Zvingels Raad, deres katolske Brødre til en Krig, hvori
Schveitsernes Apostel faldt under Harnisket.
For Luther var Bibelen det Første og det Sidste, villig bøiede
han sig under dens Myndighed og med Digterøie beskuede han
de høie Hemmeligheder som i et Speil. Hans Oversættelse af
Bibelen og hans Kirkesange ere hans Poesies varige Mindes
mærker, dens Kendemærker sees klarlig i hans mageløse Barne
sang om Barnet Jesus, den siger med Engelen: fra Himlen høit
jeg kommer her, og den er aldeles historisk. Havde han siun
get om anden Bedrift end Jesu vilde der sikkerlig blevet ligesaa
stor Forskel mellem hans og Sachsses historiske Kvad, som
der er mellem Luthers Lovsange og dennes trohjertige Halle
luja ; thi Sachs sluttede Mestersangernes udløbne Tidsrum, Lu-
ther begyndte et nyt, som bør nævnes efter Gud og ham. Allige-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free