Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
252
hundrede havde Keiserne af det isauriske Hus forgæves prøvet
derbAÆ ,e de" Vr
ed d6t Plumpe Midde1’ «* nedri™ og søn!
derbryde Billederne. Læren om Skærsild findes allerede i det
tredje Aarhundrede hos den store Tænker og altfor selvraadige
iZ ae
trO^Z>neS’ Yildh
frelSen Var hedensk, og det var nodv n
dig , at Oldtidens Grublere, som indsaae, hvor besmittet Men-
SiSl ’"tS "r RTelSe’ TCdbleV at ™re som *ke kend?e
el Lw «’ ra!"rd °g ha"S °Psta»delses Kraft og allige
vel haabede Sahghed, maatte gætte paa en Renselse bag Gra
ven, men hge saa vist er det, at den ei kunde bifaldes af kristne
Mæncl eller Tidsaldre, førend Troen paa Kristi Forsoning Gv
pafstet.de £5 °S . Eftesom Ma" "egyndte afstoYe
uaa sine gode Gernmger og give sine onde LysterTøilen maatte
Lærdommen ændres saaledes, at det kun var Synderne som
behevede Renselsen, som nu blev en Straf, men ogsaa enCsT
Ike m^S ,"1 m S’,
er r6 ikkC CVi«e’ °S Pl’æste™« «vede
ikke med at indbilde de Forblindede, at de kunde formildes o«
forkortes ved Bønner eller som de kaldtes Siælemesser DLs?
Weve hyppigere og fordeelagtigere, alt som Ugudeligheden vox!
te, og da Leo falbød sin Aflad, var det ligesaayel for Døde som
for Levende. Om Munkelivet er tilforn talt, og her er kun ™
Xde6’ a Hhfar ",
y Munke°rd™- i Virksomhedg afløsd de ud
artede, vedbleve dog disse som Aadseler at udbrede Stank os
æde ora sig som dødt Kød, saa at Landene vare falde affede
ryggesløse Dagdrivere. Dette var ogsaa en af de Ulykker som
blev et Middel i Forsynets Haand til at lade Luthers Tidsa der
HenVr, 6S p 6 T Nød’ Et 3ndet Var Nonneklostrene. Selv
føler 4f hT 1056,’’I056,’’ dCf’ "aar en Jomfru ellei’ E"ke, som
fø er Sterke dertil, henlever sin Tid ugift og dyrker sin Gud i
Stilhed Den første Vildfarelse var da den, at unge Piger glorde
abrydelige Løfter, som de maaske ei formaaede at holde men
naar de gjorde dem frivillig og efterat have raadført s g med
den love^rß ; e ""T Stø"e Nød> end na^ Bru
ih \, B™dgom bestandig Kærlighed og übrydelie Tro
nf M ?"f" gUdfrygtig Jomfru reddede i de vilde T der sTn
Uskyldighed indenfor de helligede Mure, og mangen KvTnde
som havde fristet Modgang og Kumme, fandt under Sorei
Trøst og Ro , den stille Bolig. Den anden og egenlige VM
farelse og som kun kunde opkomme og beståa i en ugude
l’S og ryggesløs Tidsalder, var at man aflokkede og afhang
Pigerne det store Løfte, thi paa denne Maade bleve de fleste
Nonneklostre Fængsler, hvor Guddommen bespottedes ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
