Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1498
246
demat b™ ’^ bei"egne- °isSe lærde ikke all^e af
StP h ygge’,rTe °g 9gte Paa Himmelens Løb, men ogsaa at
saT^rt d gamI£ G™kers Skrifter’ °g ha^e de ikke været, vilde
t skulde11 ny rf" drig WeVet °Vd^°™ end ei Kompas
set skulde været deres Gave. Kristendom og Kraft vilde have
uddøet længe før de kunde genfødes, dersom ei disse Æ
dr^de? Yl d6reH fbeid,
e Paa at Øddægge dem havde Mi
dlet det. I Begyndelsen af det 14tende Aarhundrede lærde Ita
henerne Kompassets Brug, og Magneten, der stadig peger i
det ei t " SelY ’ NattenS Mulm Saa en Ledestjerne, at
Mani 7^ Var Saa V°Veligt at give si§ ud Paa det viWe Hav
Mange kunde ventet, at Genueser og Venetianer nu flux vilde
oe
æK™ftpOVer ne -dtenffCt’ men diBSe Folk havde tabt Driften
og Kiaften og Dnstigheden : disse levede kun op i enkelte Mænd
som udenfor Fædrelandet maatte søge Bistand og Ledsagere I
Begyndelsen af det IStende Aarhundrede vakde den portugisi
ske Prinds Henrik Lysten til at finde ny Lande, da han opda
gede Madera og de azoriske Øer, men dog blev det Italiener^
forbeholdet ved Aarhundredets Udgang at bereise Verdenshavet
vp, lå i regerede dengang Emanuel, hvis Tid Man efter bag
iendt Skik har kaldt Landets gyldne, fordi dets Kraft og Hæder
just da blev jordet med Pragt. I hans Tjeneste stod Vasco de
• Gama, som ved at gaa syden om Afrika fandt Veien til Indien
der dog alt var beredt af Bartholomæus Diaz, som havde op-
H?nlfV Haab
- S Orbjerg- Den fordeelagtige ostindiske
Handel gik nu over fra Venetianerne til Portugiserne, men som
klart er mest fordi Hine ei længer vare, hvad de havde været
bndnuførOstindien varAmerika fundet afGenueseren Kristoffer
Kolumbus. Det båres ham for, at der mod Vesten laa en stor Øe
og gamle Sagn stadfæstede hans Gætning. At finde den og tillise
paa den korteste Vei at naa til Indien var hans stadige Tanke
nien Ingen vidste, at Gud havde betroet denne Mand Nøglen til
Perus Guldgruber, og forgæves søgde han hos sin Fædrenestad,
Poitugal og England Bistand til den store Reise. Kun Kastiliens
Isabel a lod sig, paa Høitidsdagene efter Granadas Erobring
overtale til at skænke ham, halv som Almisse, en karrig Under
støttelse og med trende skrøbelige Snekker vovede den dristige
Søemand sig ud paa det vilde Hav. Tvende Maaneder forgik
Søefolkets Taalmodighed med dem, end var intet Land tilsyne
og medLevnedsmidlerne var det hardtad ude. DetSidste var det
bedste, thi for, om muligt, at undgaae Hungersdøden bleve Ko
lumbus knurrende Ledsagere endnu nogle Dage ved at seile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
