Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1073
226
hans Eftermænd : de tydske Konger, anmassede sig endog Ret
til at indsætte og afsætte Paver, men Troen paa dennes Høihed
var dog saa rodfæstet i Tidsalderen og saa sammengroet med
Troen paa Kristus, at en Mand med den samme urokkelige Tro,
med Mod og Kraft maatte kunne gøre sin Ret gældende som
Peders Eftermand og Kristi Statholder.
Fjerde Ti ds mm.
Fra Gregor den syvende til Luther.
1073—1517.
Hildebrand, en Italiener, var den Mand Forsynet havde ud
kaaret til, saavidt det da var gørligt, at genføde Kristendommen,
derved lægge Tømme paa Næverettens uvane Dyr og forberede
lysere Tider. Som Munk og Prior i det berømte franske Kloster
Klugni, havde han ved Gudsfrygt og strængt Levnet erhvervet
sig Helligheds Ry, og da han i Aarhundredets Midte, som Erke
degn i Rom, fik stor Indflydelse, gik hans Stræben ud paa at
besætte Pavestolen med Mænd, der tænkte som han, og gøre
dem uafhængige af Tydsklands Keisere. Dette lykkedes ved de
Normanners Hjelp, som havde sat sig fast i Nedreitalien; men
intet Stort udrettedes, før det høie Embede saavel indvortes
som udvortes paanødtes ham selv. Den almindelige Syndighed
og Forvirring saae han med inderlig Bekymring, der sanddru
taler gennem hans Breve, og som Peders Eftermand troede han
sig forbundet til at opreise den faldende Kirke. Ei var endnu
den Tid kommet, da Jesus gennem de hellige Skrifter kunde
tale ens til Konge og Betler, og dog vilde hverken Høie eller
Lave lyde Andre end ham. Lykke var det da for Kristenheden,
at Gregor den syvende (thi dette blev Hildebrands Pavenavn)
og hans Eftermænd talte som Kristi Statholdere i hans Navn,
skøndt de stundom fordreiede og tit misforstode hans Ord. Det
var imidlertid langt fra, at alle de Fornemme i Landene vilde
forsage deres onde Lyster og Idrætter for Jesu Skyld, og stor
var den Modstand Gregor mødte, da han vilde bruge sin Myn
dighed til Kirkens Bedste. Den første store Uskik han vilde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
