Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
af mine Læremestere, om de end have lidt af rift som dvisse
lig har, men det er ikke saameget min, som Guds Skyld, som
imidlertid Tar min ypperste Læremester, og naar Han kun ikke
Z ormegen Skam af mig, da faar det være det Samme med
de Andre. Saaledes gik det til, at jeg mødtes med den gæve
Tyge thi vi dreves begge af den samme Aand, derfor maatte vi
mødés og derfor se vi Gud overalt, istedenfor at vore selvkloge
Sedlevende Lde ham ingensteds han maa hverken være ,
Himlen eller paa Jorden, hverken i Rummet eller Tiden, der
vi de ra’ de ene og fordi de ikke kan komme til Hans forborgne
Lys rna" Han ikkt heller komme ti! dem. En Mand af et an
det Slags end baade disse og Rothe, mødte jeg samme Tid, just
df ie« stod hos Luther, det var Friderich Schlegel ’. V. sagde
venlig Goddag, men i Vittenberg maatte jeg bedrøvet sige ham
Farvd; jeg g k med Luther, han gik fra ham med daarlige
Ukvemsord, for at bekrandse Kar! den Femte og jeg veed ikk
længer hvem flere af dem, der vare kloge paa Verdens Vis lode
Almuen tro, hvad Paven vilde, og misbrugte baade Sjæle og
Legemer ti jordiske Øiemeed. Een Ting har jeg dog denne
kSde men i Pantheismen hildede Mand at takke for thi
han vakte min Opmærksomhed paa Grundforskellen mellem
Lta
edrTa
o,g
e omtiende, især i Tydskland og Danmark
vil vel allermest forbittre, ja Man kunde vel faae isinde at adl
min ringe Bog til en Paskvil, men det faaer saa være i Guds
Navn" eg kan^ikke Andet. Ingen skal med Ret kunne sige, at
eg har læmpet min Tale efter mine personhge Forhold^jeg
har om de nærværende som om de forbigangne Mænd og Tide,
udsagT Bibelens Dom, med den maa de gaa i Rette, om de kan
Stampe Tmod Braadden. Man raader altid fra at skrive sin Tids
Historie og dog er det den eneste Man kan skrive nogenlunde
"u dstændk dog er det vore Medlevende vi ial Skrift nærmest
maa haVe for Øie, og skal Noget frelse Tidsalderen, maa de
™re Svnet af dens eget Billede. Farligt er det, naar Man vil
hTe Ordens Venskap og fryg.er lor dem, der ei kan . aa
£t£ES SSL« SÆiM
" Ueber die neuereaeschichte. Vorlesungen
gehalten zu Wien im Jahre 1810 (Wien 1811).
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
