Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
179
sammensmede en Ring til deres Dukkeskabe, som de kalde
Aandens Templer! En Kristen med aabne Øine træder vist ei i
deres Fodspor. Hvad Kristen var jeg, om jeg løgnagtig vilde
fremstille hvad der var min Tro fiendsk, som dens Frugt? Hvor
var min Tro, om jeg daarlig mente, at Han, som har Menne
skenes Hjerter og Tidernes Tømme i sin Haand, skulde behøve,
eller Sandhedens Gud skulde forlange mine Løgne til sit Ords
Stadfestelse og sit Riges Udbredelse? Hvor blind maatte jeg
ikke have vandret igennem Tiderne, hvis jeg ei havde seet,
hvad Gavn Klippeborgen havde af de møre Støtter, hvormed
Kirkefædre og Munke, Boglærde og Grublere mangengang be
lemrede den, af de favre Billeder, hvormed den skjultes til
Øienslyst, af de Skjalde, der fyldte den med indbildte Himmel
toner! Desuden, veed jeg det ikke, at Ingen kommer til Jesum,
uden Faderen faaer draget ham, og Ingen [kan] kalde paa ham
som Herre, uden ved den Hellig Aand; at Vantroen ligesom
Troen haver sit Sæde i Hjertet, og at derfor de, som ei vil høre
Moses og Profeterne, tro ikke heller, om saa den ganske hen
sovne Tid opstod fra de Døde og vidnede om Kristus !
Er det derimod Sandhed, at ei allene al sand Dyd i Landene,
hvor Kristus nævnedes, gennem atten Aarhundreder udgik fra
Troen paa den Korsfæstede, men at Aanden indsov og vaag
nede, Kraften ødtes og fornyedes, Stater faldt og opstode med
den da bør det siges lydelig, for at beskæmme de daarlige Men
neskers Vanvittighed, som tør sige, at Man kan være vantro,
ia Kristi og Korsets Fiende, og ligefuldt være Dyds og Viden
skabs,Næstens og Fædrenelandets trofaste Ven; det bør siges for
at vække dem til Ettertanke, der ei ere onde, men have ladet
sig forføre ved søde og smigrende Ord, og ved at agte paa de
Levninger af Adel, af Kraft og sømmelig Adfærd, der end lade
sig tilsyne hos de rette Kristnes Børn i adskillige Led. Er det
ydermere sandt, at Krøniken bærer|de mest uforkastelige Vid
nesbyrd om Kristendommens vidunderlige Oprindelse, og om
det bestandige Underværk, ved hvilket denne hellige Tro har
fremkæmpet og genfødt sig selv, da bør det udsiges med jub
lende Tunge, til Pris for den evige Konge, til Skræk og Advar
sel for Alle som den hade og foragte, men meer til dens Ven
ners Bekræftelse og Fryd. Er der nemlig en Gud, da maa Hans
Forsyns Spor og være i Tiden, udgik Jesus fra Faderen i Tidens
Fylde, da maa de forrige Tider henvise til ham; har Han sagt,
at Helvedes Størke skal aldrig betvinge Hans Kirke, da maa
Hans Herreskjold og have hvælvet sig over den siden Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
