Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
154
Til deres Fru Moder da gange paa Stand
De Sønner med Hjemve i Sinde,
De mærke, de have et Fædreneland
Men ikke i Kuben derinde;
Den Dronning hun sidder, hun mæler ei Ord
Men sukker og stirrer med Taarer fra Jord
Saa længselsfuld op mod det Høie
>
Nu sankes paa Thinge til Tale og Raad
De unge, de blussende Svende,
For ringe dem synes al Færd og al Daad
For nær er dem Jorderigs Ende ;
De Vingerne sprede, de løfte sig op
Fra Kuben saa høit, over Tag, over Top
Det monne Man kalde at svær me
Som Bier mon sværme, saa sværme og Mænd
Og ligedan Skik de mon følge,
De tiest i Kuben nedlokkes igen,
De drukne i skummende Bølge ’
Ja, vil de med Skjalden i Løvhytten bo
Der kommer en Dag da kun Istappe gro
Med visnede Løv de nedfalde
I Syden den Himmel, saa dyb og saa blaa,
Omhvælver de blommede Enge,
Og alle de Øine, som stirre derpaa
Maa stirre saa vist og saa længe-
Da perle de Taarer, da sniger sig ind
En underlig, smellende Længsel i Sind,
Og Sjælen udbreder sin Vinge.
Der løfted den Græker sig høit udi Luft
Men daled paa Engenes Blommer-
Ved Strængenes Klang og i Blommernes Duft
Han leved en lystelig Sommer
Han bygged en Himmel saa dybt under Sky
Han drømde sig hjemme , Faderens fi *’
Mens Honning i Kube han suged
Han skar og han hugged sig Billeder smaa
Af Hvad sig i Himlen mon røre,
Oghavde stor Lyst af at stirre ’derpaa
Hel underligt var det at høre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
