Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
110
Vist de begyndte
Dygtig at grynte,
Beed ikke smaat.
Det var den Vise
Regnar engang
Ora sine Grise
Døende sang.
Visen fik Ella at høre,
Rimene passelig godt
Klang i det engelske Øre,
Grov var og Visen i Ord,
Grov som en Vise fra Nord.
Guld og de grønneste Skove
Maatte en Stymper han love,
Som skulde fare og speide,
Snakke om Fred midt i Feide;
Bod i de fagreste Ord
Sendte han Drotter i Nord.
Sigurd og Hvidserk tilsammen
Legede Skaktavl med Gammen.
Bjørn med Spyd udi Haand
Saae paa den Leg overborde,
Ivar hin beenløse sad,
Ei er det sagt hvad han gjorde.
Svenden sit Ærende røgted
Stammende kun, thi han frygted
Bjørn om Spydet saa fast
Knuged sin Haand, at det brast;
Hvidserk han legede Skåk,
Saa Blodet af Neglene språk;
Sigurd med Ormen i Øie
Mærked det ikke saa nøie,
At han for Negle skar Kød ;
Ivar udspurgde hel stille
Ålt hvad som vide han vilde,
Skifted dog mangengang Lød.
Brødrene vilde sig svale
Brat i den Sendemands Blod,
Ivar kun hørdes at tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
