Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
Fortale.
Et Aar er nu forleden, siden jeg udstyrede Idunna min ældste
Datter. Der jeg stod og stirrede paa hendes Smykker, tykdes
det, som for Guld skulde gælde, mig Messing at være, og Per
lerne tykdes mig Glas. Ei var det underligt, nys havde jeg fun
det Ågeren, hvor den kosteligste af alle Perler straalede gennem
Muldet, og jeg vilde sælge Alt hvad jeg havde, for at købe den
Ager. Medens jeg end skaadede Perlen og ligesom veiede om
den var det Meget værdt, fik jeg dens underlige Vilkaar at vide.
Hvad de gamle Skjalde løi om Drupnir, at fagre Ringe dryppede
fra den om Nattetide, det var om Perlen sandt at sige. Perler
dryppede mig i Haand, som tykdes mig saa fagre, at jeg beskik
kede min Datter dem til Brudeskænk 1 ; men medens de end
vare paa Vei, der jeg stirrede stivt paa hin kostelige Perle, fandt
jeg det med Sorgen, at dens Døttre smaa vare den ulige i mange
Maader, ei vare de nær saa klare, og den kolde Glimmer var
intet mod den varme straalende Glands. Tungt faldt det mig
paa Hierte; jeg turde ei holde det dyrebare Klenodie i ureen
Haand, jeg lagde det i Ågeren igen og stirrede paa det med Suk
og med Angest. Langt vilde det være at omtale og dog umuligt
at udsige, hvorlunde under Kamp og Taarer Modet voxde, saa
Haanden dristede sig til igen at annamme det fagre Mon og
lade det fælde sine klare Taarer. Nok er det, at aldrig havde
jeg tænkt at udstyre nogen Søster til Idunna, og dog skeer det
nu ved Herrens Naade, enddog Sagas Smykker vel maa agtes
mere ægte, alt eftersom de Søstres Navne betegne. Vist seer jeg
end, at de stivnede Perledraaber ei ere at ligne med Perlen selv,
men det seer jeg og, Haandens Urenhed er saa dybt indgroet,
at den ei aftvættes her ilive; vel med Suk, men dog med Ro
1 Sigter til de ovenfor meddelte historisk-kristelige Digte fra Efteraaret 1810
(i «Idunna* og »Nytaarsnat«).
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. q 9 ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
