Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er Nordens Forening ønskelig
27
min Røst, for at tolke, hvad mit Hjerte følte saa dybt; neppe
lød mit Kvad paa Skaanes Sletter eller i Upsals Helligdom, men
høie Genlyd af min Sjæls dybeste Toner hørte jeg dønne over
Sundet. Skulde jeg vel fare vild, naar jeg troer, at den inderlige
Bedrøvelse over den Boldes Fald, som udpressede de blodige
Taarer, at de høie Smertens Skrig, som gennemrystede Sverngs
Kæmpelegeme, at disse vidne om, at de Forhaabninger, I knyt
tede til Heltens Liv, ei vare ringere, ei mindre stolte, end dem
ieg lønlig nærede i mit Inderste? Dog de falmede, visnede med
ham, den herlige Blomst, paa den golde Hede 1, men, skulle de
ei atter spire, skal Døden ei for dem som for ham være enGen
vei til kraftigt Liv? I sanke eder atter, for at kaare en vordende
Høvding 2 frit er eders Valg, men ville I end atter prøve paa at
opbye-e den halv nedbrudte Mur? ville I kaare en Fremmed,
som ef forstaar jert Tungemaal, som maa stirre bort fra eder,
naar han vil finde sine Frænder og sine Forfedres Grave? Ville
I heller have en saadan hvis Børns og Børnebørns Aand neppe
kan sammenvokse med eders, end en Drot, hvis Fædre gennem
Aarhundreder klædte Nordens Troner, som mindes sine gamle
Frænders Bedrifter naar han mindes eders, som udenfor Nor
den eier Intet, der er ham kært og dyrebart; hvis høieste Stolt
hed det er at være nordisk Drot, som Hedenolds Herlige vare det.
Da gamle Nor skiftede Landene mellem sine Børn, da fik
Gautur Land mellem begge Sødskende og hans Odel Lighed
med begges, saa han kunde række den ene Haand til Broderen
paa det høie Fjeld og den anden til Søsteren i Da . Der stande
de nu begge og vente ham, thi, troer mig svenske Brødre! 1
høre gennem mig ei en enkelt Røst, men en forenet Stemme af
alle Danmarks og Norrigs Ædle. Derfor, rækker os Haand, ær
lig og trofast som vi byde, og dette Haandslag skal være det
sidste Slag i Norden! Ei som om jeg vilde love eder hvad jeg
hverken ønsker eder eller os: evig Fred, thi det er den evige
Søvn og den evige Død, ikkun indbyrdes Fred og Samdrægtig
hed, men mandig Strid mod Havets Uhyre og mod hvert paa
Land, som vover at prøve Størke med Nordens Kæmpe. Da
skulle ny Bedrifter flette sig i den Hæderkrands vi arvede etter
vore Fædre, og Aanden skal oplives til en høiere Kamp paa
Videnskabs udstrakte Mark.
i Kristian August dede under en Revy paa Qvidinge He^aane.
Juli 1810 sammentraadte Rigsdagen i Ørebro. Den l\. Augusi k
Bernadotte .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
