Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er Nordens Forening ønskelig
23
tilhylle eller omdreie, kun det vil jeg stræbe at fremstille klart,
og lade det retfærdiggøre mit Hjertes varme Ønske.
Troen og Sproget ere de tvende gyldne Kæder, som binde
Menneskesjælen til Alt hvad der maa være den helligt og dyre
bart ; thi ved hin staar den i Samfund med sit guddommelige
Udspring, og ved dette sammensmelter den med beslægtede Aan
der. At den Form, begge antage i Landene, ei er Tilfældets Værk,
men, som Plantens Blomst, udviklet af hvert Folks eiendomme
lige Liv, derom tvivler kun den, hvis Liv ei rager ud over det
nærværende Øieblik, og hvis Øie stedse hvilede paa Tingenes
Overflade; for hvem Historien og Menneskeaanden ere lige
fremmede. Naar derfor Lande forenes, som heri ere forskellige,
da maa de enten i hver Time staa færdige til Afsked, eller,
skulle de sammenvoxe, maa det enes Liv myrdes med dets Tro
og Sprog. Hvo som fulgte det romerske Uhyre paa sin graadige
Vandring, da det opslugede Nationerne, vil ei tvivle om det Sid
ste, og om det Første kan selv Nutiden overtyde os. Men lige
saavist som dette er, saa vist er det ogsaa, at Folkefærd, som
have Sprog og Tro tilfælles, ere af Naturen bestemte til at vorde
Eet, ja at de først ved en saadan Forening kunne naa den Grad
af Udvikling og Størke, som giver dem fuld Rang mellem Na
tionerne. Nu vide vi Alle, at ligesom det hele Nord fordum bøie
de sig for de samme Guder i Upsals Tempel, saaledes knæler
det ogsaa nu i Templerne for den samme Kristus, ja dyrker
ham paa samme Maade, at ligesom vore Fædre kun havde eet
Navn paa Nordens Tungemaal, saaledes vise vi i Gerningen, at
vi endnu anse det for eet, thi med hvilketsomheist vi kunne,
fare vi trøstig gennem Landene. Saa vil det end være, naar vi
forenes. 1 Skrift derimod vil enten Norsk og Svensk og Dansk
atter sammensmelte i eet, eller den Mundart vil seire, hvori det
Herligste frembringes: hvilken dette skal vorde, vide vi ei, men
kappes ville vi, som det sømmer sig for Mænd i Nord. Saameget
er altid vist, at reise der sig Aander i Norden, som fortjene at
høres paa Fjeld og i Dal, da skal efter Foreningen ei mere som
hidtil det Udvortes dæmpe Røsten, men høit skal den lyde og
Udlændingen skal nødes til at lytte, istedenfor at smile.
Har nu Naturen saaledes, som det synes, befalet Nordens
Forening, da maa vi vel med Forundring spørge hvi den dog
forhaledes i de lange Tider, hvi den mislykkedes, da Prøven
engang fordum gjordes? At gennemvandre den lange, vistnok
tiltrækkende men hartad übanede Vei, hvorpaa et tilfredsstil
lende Svar ene kan findes, tillader hverken Tiden eller Rummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
