Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"322
Tillæg II.
S. 109 Hosta.
Mulig af en gammel Form * H å s t a af en endnu ældre * H a s e t - å,
«Elven, som kommer fra de hoitliggende Bosteder». Jfr. det andensteds
forekommende Gaardnavn H ä s e t r og mine Tillæg til A a s t a og
U s t a.
S. 109 Hu gu.
Gaardnavnet Haugrosen, udtalt hau’ rosen, kunde mulig forklares af
en gammel Form *Hagåröss, som siden var bleven forkortet til *H
a-gär-öss. — Med Elvenavnet Hugu, af ’Haga, jfr. det to Gange
forekommende danske Stedsnavn Hagebro hos O. Nielsen, Blandinger
S. 186.
S. 110 Humla.
Kunde efter sin Form staa i Aflydsforhold til første Led i oldn. h
o-m u 1 g r j ö t; jfr. Haml-, Hemla og Haammaala. Men denne
Forklaring synes at ligge fjernere end de S. 110 nævnte Forklaringer.
— For Hommelbeck, Humlebæk jfr. oldtydsk Hom ei beke
Först.
S. 111 Hundyrja.
Jeg tænker mig som en anden Mulighed, at Iste Led i Hundyrja kunde
være en ældgammel Aflydsform af Hind, Hovedelvens Navn.
S. 112 Hveta.
Hvis Hveta kommer af hvatr, maa der forudsættes en oprindelig
Form "Hvetja; jfr. Dialektformen Kvæto for Kvetja hos Koss.
S. 112 Hyrna.
Her kan tilføies: «H y n e n», ifølge Amtskartet (andetsteds findes Formen
Hynna) Navn paa en Elv, som kommer fra «Haun»-Sjøen i V. Gausdal,
gaar imod Øst og staar i Forbindelse med Roppa. Navnets Udtale kjender
jeg ikke. Elvens gamle Navn maa have været * Hyrna og Sjøens
*Hornsjör. Samme Navn paa en Elv, som rinder ud af en Sjø med
samme Navn, findes længere mod Øst i Øier, se S. 112 og Tillæg S. 309.
Hver af disse to Elve, som har hedt * H y r n a, synes ved elliptisk
Afledning at have sit Navn efter "Hornsj ör.
S. 114 Høna.
Jfr. i Sverige Hönebäck og Höneström, som opføres af V. Oman.
S. 115 Hønse.
Jfr. Sjøen Hönsan i Dalarne.
S. 116 Hørt-.
Jfr. det oldtydske H i r z o w a Först.
S. 115 Høsa.
Eller Høsa mulig for Hausa.
S. 117 Illaaen.
Betydningen «den slemme Aa» passer godt, fordi Elven er temmelig
stor og danner saagodtsom et eneste Fossefald.
S. 117 f. I mi s-, Ims-.
Forklaringen af Elvenavnet Imsa i Østerdalen af oldn. y m i s s,
afvexlende, kan støttes derved, at denne Elv er slem til Oversvømmelser
og til ved Mundingen at forandre sit Løb.
S. 118 Inn-.
Jfr. In dal i Medelpad, saaledes skrevet allerede 1314, deraf I
n-dals a i Helsingelagen. Her synes Navnets første Led ligefrem at
kunne være Adverbiet i n n. Dette kan vel ogsaa være Tilfældet ved Navnet
Indal i Y. Toten. I Oldnorsk forekommer Appellativet ü t d a 1 r.
S. 121 f. Jon-.
Den samme Stamme Jon- haves i svensk Junabäck i Smaland,
hvoraf Junaköping, Jönköping, har sit Navn, i Junakers eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
