Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
flere, der have foranlediget nye Forsøg, og nye Bestemmelser, Naturens Love
angaaende. Paa den anden Side er Naturlæren heller ikke uden Indflydelse
paa Naturbesirivelsen, i det den laaner samme mangfoldige kunstige Midler
til ast finde Gjenstande som ellers vare skjulte, skjælne andre (især uorganiske),
som ellers lettere sorverledes, bevare saadanne , som ellers vilde forstyrres,
ei at tale om, at de Midler hvorved Natrirlaeren har sat Mennesket i Stand
til videre at udbrede sit Herredømme over Naturen, ogsaa have givet dens
Beskrivere Leilighed tisl «at finde en Mangfoldighed af Gjenstande, der ellers
maatte-væreblevetdem—ubekjændt. Med Astronomien staaer vor Videnskab i en
inderligere Forbindelse end med nogen af Naturvidenskabens øvrige Dele.
Hin har Ved sine Opdagelser foranlediget denne til en stor Udvidelse af dens
Begreber om Tyngde og Bevægelse, og denne har atter paa sin Side, ved
sine Undersøgelser sover Bevægelse og Tyngde gjort det muligt for hin at sor-
klare en Mangfoldighed asHicnmelens Særsyn, der ellers-maatte vaere blevetden
en Gaade. Opdagelserne over Lysets Brydning, over Varmen-3 udvidende-
Kraft, o. s. v. have heller ikke været Astronomien noigtigez og hertil komme
endnu de fuldkomnere Redskaber den skylder Naturlæren. PaaRstronomien har
Naturlærens mechaniske Deel den sortrinligste Indflydelse: i de Virkninger
som Geologien afhandler-, komme især de chemiske Kræfter i Betragtning, saa-
ledes at denne engang i samme Betydning vil vorde at ansee som en stor chemisk
Opgave, ihvilken hin nu Han forestilles som en mechanisk. Ved Geologiens
Uddannelse vil derfor den og Naturlærens chemiske Deel ikke mindre gjensidi-
gen berige hinanden, end nn Astronomien og den mechaniske-. Meteorologien.,
der efter Tingens Væsen maa udgjøre en Deel af Geologien, kan allerede ved
mange Exempler overtydeos herom. Vor Kundskab om den organiske Natur
bestaaer endnu kun af Brudstykker, hvis Sammenhæng vel er unægtelig-
men dog ei bestemt og klart nok lader sig fremstille. Af disse Brudstykker har
svenalmindelige Naturlnre stjcknket den mangfoldige, hvorimod paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
