Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
stymper i fristelsens stund! Til dels var det vei også, som
Ahlefeldt Lavrvig ytrer, »af en slags undseelse mod deres oprindelige
■ kammerater«, at de unge forlod deres tjæneste eller ordenlige
stilling.
Dette kredslob: fra marken og landevejen til rådstuen eller
tugthuset, derfra til fødehjæmmet, og så tilbage til udgangspunktet,
kunde (som alt antydet) for den enkelte person eller familie
gentage sig flere gange. Til sidst blev de fleste dog trætte af dette
stundesløse liv, der i ungdommen og manddommen kunde vække
livsånderne og holde dem vågne, men i alderdommen blev tomt og
trøstesløst.
Undall siger endog (182t>), at natmandsfolkene på grund af
deres levned og de udskejelser, det førte med sig, ikke sjælden
-i blev »for tidlig sløvede«, [adskillige eksempler forekommer dog på
en höj alder]. Vi har set, at allerede straks efter
fattigreglementets udkomst indfandt en natmandsfamilie, hvoriblandt tre udlevede
4 gande, sig i Langå og Vinge sogne og gjorde krav på forsorgelse.
Slig fremfærd, hvorved man sikrede sine gamle, så vei som sig selv
og bömene — i al fald i en senere fremtid —, et tilflugtssted,
!5 har uden tvivl sideu stadig gentaget sig. Om deres endelige
udgang af verden mældes i øvrigt lidet i mine kilder; man havde
173. En betydelig overdrivelse ligger til grand for hans ytring s.
ä. „sjælden forplante de sig her i landet i mere end 2 å 3 generationer;
ti deres fordærvelse bringe[r] dem tidlig eller sildig i straffeanstalterne,
hvor de så do, og familien med dem*’.
174. For ved anm. 62; sml. f. e. Blichfeldt i anm. 80.
175. Som yderligere vidnesbyrd om en trang hos enkelte til at
knytte sig til samfundet, eller indtage en tryggere stilling i samme, kunde
man beråbe sig på udsagn som disse af Krarup 1817: en omvankende natmand
havde ladet sig forlyde med, at han vilde prise sig lykkelig, om han
havde en „husende at sidde i med sine små börn"; en anden (Kristen
Jörgen8en, se for ved s. 271) havde foregivet, at han flere gange forgæves
havde ansøgt øvrigheden om at tå anvist bopæl og plads som
skorstensfejer; eller af Rosenstand 1835: at Here natmandsfolk, „der tænkte over
deres mislige stilling i samfundet", for ham havde ytret ønske om at
komme i en arbejdsanstalt Men netop fordi denne længsel efter ro
opstilles som støttepunkt ’for den plan, man hver gang havde for, får
man en mistanke om, at ordene er lagte vedkommende i munden og måske
ikke altid har været fuldkommen oprigtig mente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
