Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
om straffe for løsgængere og tiggere, ytrede således justitsråd, land- I
inspektør Fløe: at i det sogn eller pastorat, som han var fra, havde I
man sit meste fattigvæseu og det störste tiggeri af natmandsfolk- |
ene (han kaldte dem »natmænd, Sigenere eller Tatere«), der ikke I
kunde bruges til arbejde, hvad man end gjorde ved dem. Han, I
eller rettere sagt hans kone, havde erfaret, hvor vanskeligt det var I
igen at blive af med den slags personer, når de i flokke på 4 til 5 I
stykker kom til en enlig liggende gård eller et hus, og der netop fl
i samme öjeblik ingen mandfolk var til stede. Endnu i november lt
1868 gjorde 3 mænd og 2 kvinder af »natmandsfolket« sig skyldige I
i temmelig slemme udskejelser i Hammerum herred, hvor de lige- I
ledes holdt sig til »udkanterne« af sognene. II
Allerede i den første del af Fløes ytringer ligger imidlertid, I
hvad der heller ikke godt kunde tænkes anderledes, at natmands- I
folkene i fornødent tilfælde er stillede under fattigvæsenets for-1
sorg og tilsyn; og overhovedet må det antages, at de, selv når de l’
for en tid slår sig løs eller griber vandringsstaven, nu ikke længer fl
biot i princippet står under øvrighedens kontrol, kan denne end I
mulig i enkelte tilfælde være vanskelig nok at overholde eller gen- I
nemføre. Adskillige af dem er sikkert, navnlig når de fra barns- I
ben af var komne under sognerådenes varetægt, efterhånden og I
umærkelig gåede over i eller ved at gå op i det øvrige samfund; i
andre har søgt tilflugt i fattighusene; nogle har fundet en midler- I
tidig eller endelig havn i straffeanstalterne. I så henseende kan l’
104. Rigsdagstidende, forhandlinger på folketinget, Ilte session 1859
sp. 507- Fløe er barnfødt i og var rigsdagsmand for Hammerum herred,
og hans meste virksomhed har været knyttet til Ringkøbing amt(Lönborg
sogn i Nörreherred, se Erslews supplement 1, 490 og Fr. Barfods
rigs-dagskalender s. 173).
105. Silkeborg avis 1868 nr 142 (optaget f. e. i Dagbladet s. å. nr
287).
106. Blandt de ved den store jagt i Ringkøbing amt anholdte skal
der kun have været en person, hvis l’ødeited.(forsörgelsessted) ikke
kunde udfindes: den anden meddeler i Dansk folkeblad 7de årg.nr 28 s.
110 (uden tvivl en jysk embedsmand, der i øvrigt udtaler sig mindre
gunstig om fremgangen med natmændsfolkenes omvendelse til stadighed).
Jf. næste § anm. 161.
107. At natmandsfolkene på deres sidste dage skulde været blevne
mer henfaldne til de egenlige forbrydelser, f. e. tyveri, end forhen (hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
