Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k
62
følte man også hos os en hellig gysen for denne »Kristendommens
arvefjende», og det var ikke ubetydelige summer, der under navn
af tyrkiske løsepeuge vandrede ud af landet. Kun undtagelsesvis 19
strömmede disse dog til Konstantinopel; deres sædvanlige løb var
til de nordafrikanske sorøverstater, der fra Soliman den andens tid
havde bestået under tyrkisk overhöjhed. Medens trediveårskrigen
fængslede Evropas opmærksomhed, synes det navnlig at have været
algierske sørøvere, der boltrede sig i de vestevropæiske fårvande,
ja undertiden gjorde landgang på afsides liggende kyster. Allerede
1623 sad mange udaf kongens danske og norske nation, som havde
sejlet på hans undersåtters skibe, fangne udi Tyrkiet; to år senere
angives fangernes tal til hundrede personer. I juni 1627 vold- 20
gæstede sørøvere fra Fez og Algier det sydvestlige Island, hvorfra
de bortslæbte indbyggere i hundredvis; formodelig samme gang
var de i det mindste under Færo »og borttoge med sig derfra nogle
af indvånerne der sammesteds«. Det er en selvfølge, at en så 21
19. I det mindste et kongebrev af ‡T 1650 står i iorbindelse med
Kan di as belejring. Eftersom Basilius de Rub u s, doet. juris, havde
ladet kongen tilkendegive og for hannem gjort bevisligt, hvorledes, der
den stad Retimo udi Kandia var bleven erobret [i novbr. 1646], hans
fader, som og var doet. juris, samt tvende hans brødre (af hvilke den
ene havde været borgemester) tillige med andre deres slægt og venner
var udi Tyrkens hænder og gevalt geråden, hvor de endnu udi ulidelig
trældom anholdtes, og hvorledes deres ranson var sat til 2000 dukater,
hvoraf det ene 1000 var betalt, men vilde være spildt, om ej resten
udredtes, da havde kongen af kristelig medlidenhed forundt B. de R. at
søge godt folk i hans riger og lande om undsætning og hjælp (S. r. 22,
498 f.)
20. Se foreløbig befaling om danske og norske ianger udi Tyrkiet
af J8 1623 til bisperne udi Danmark og Norge og stiftlensmændene i
Danmark så vei som til borgemester og råd i 11 af rigernes vigtigste
handelssteder (Købinghavn, Helsingør, Malmø, Århus, Ribe, Ålborg,
Odense, Trondhjæm, Opslo, Marstrand, Stavanger) i S. t. XXJI, 225 b;
hvortil slutter sig breve i prinsregentens navn af i’1 1625, hvoriblandt et
særligt til d. Hans Rejsener (Resen), til alle de samme, og af j1 1625 til
lensmændene i Danmark (46) og Norge (6) så vei som ordre til
stiftlensmændene ,og bisperne i bægge riger og til Københavns by (S. t. XXIII
85 ff.). — Mærk også Adlers Bidrag til skildring af byen Ribe, 1, 29
og 86.
21. Om overfaldet på Island se Finn Jonssons Histor. eccles. Is]. 3,
81 ff. (sml. 138 ff. og 202); jf. „En kort beretning" med en lang tittel
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
