Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Smaa Romaner i det gamle Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
verus. De 70’s Oversættelse kalder ham Artaxerxes. Enkelte
Lærde som Franskmanden Munck har gjort opmærksom paa,
at Konsonanterne i dette Navn Ahasverus — man skrev jo
ikke Vokalerne — kan udtales Achcherch, det Navn, hvoraf
Grækerne gjorde Xerxes (persisk Khsayarsa), og har troet deri
at finde en virkelig Tildragelse af Xerxes’ Liv efter Nederlaget
i Grækenland.
Men Mordokai siges at være blandt dem, der bortførtes fra
Jerusalem af Nebukadnezar Aar 588 f. Chr. I Xerxes’ 12.
Re-geringsaar, hvor han bliver Minister, vilde han altsaa være
mindst 130 Aar gammel, og da Esther og han er kødelige
Søskendebørn, vilde hun som omtrent Jævnaldrende være
adskilligt ude over den første Ungdoms Friskhed, i den
blomstrende Alder af ca. 120 Aar, dengang da hun i et helt Aarstid
blev indgnedet med kostbare Salver og nedsyltet i Myrrhaolie
for at behage Hans Majestæt.
Der er intet underligt i at Forfatteren har kendt adskilligt
til persiske Sæder. Hans Skildring stemmer nu og da med
Herodots. Men en Forfatter efter Alexanders Tid kunde med
Lethed vide lidt Besked derom.
Og der er jo tydelig Digtning nok. Et Gæstebud, der varer
i 180 Dage og hvori alle et mægtigt Riges Stormænd tager Del.
Forkyndelsen af den persiske Bartholomæusnat et Aar forud,
og Ingen tænker paa at flygte eller sætte sig til Modværge.
Og derefter samme Galskab drejet i modsat Retning: Indfødte,
hvoraf 75,000 lader sig nedsable paa en eneste Dag af en
Haandfuld fremmede Indvandrere.
Fortællingen maa med sin sanseligt-grusomme
Haremsstem-ning være nedskrevet paa en Tid, da Jøderne led stærkt
under Plagerier af Undertrykkere og nærede et levende Ønske
om Hævn. Denne Hævnlyst har gjort Mordokai og Haman
lige i Grusomhed. Det var tilladt paa Purimsfesten at drikke,
til man ikke mere kunde skelne Haman’ fra Mordokai. Man
behøver ikke at drikke for at være ude af Stand dertil. De
er lige blodtørstige. I Makkabæernes første Bog fortælles, at
Judas efter sin Sejr ved Adasa over de syriske Tropper under
Nikanor (der faldt i Slaget) befalede, at denne Bedrift skulde
fejres den Dag. Og det var netop den 13de i Maaneden Adar.
Efter al Sandsynlighed er da dette Purimsfestens Indstiftelse,
og Sagnet er maaske blevet til for at ærværdiggøre Festen
ved at lægge den tilbage til en fjern Fortid som et Udslag af
Nationalhadet hos et atter og atter martret Folk.
Dog Hadet kan have sin Skønhed, naar det er storladent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
