Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
«Hun skjønner vel ikke straks at jeg driver gjøn
ined hende, haaber jeg?»
«Jo, det kan du være sikker paa. Og saa falder him
over os som en haglskur.»
Birgit nikket til eftertryk. Elsa og Bab begyndte at
bli lange i ansigtet. Fra først av tok de søsterens ord
for spøk, men den letvakte erindring om forutgaaende
skjærmydsler med taniten gjorde dem betænkelige.
Egentlig var det altid en overvindelse for de yngre at
gi Gita ret, for da følte de sig som smaabarn, men
Elsa især indsaa at Babs kaate brev let kunde
forstyrre sommerglæden.
«Det er saa barnagtig og slurvet skrevet at jeg
snarere skulde trodd Aina hadde skrevet det end du, Bab,»
fortsatte Gita mildt værdig. «Hvis vi viser det til
mormor, saa kan du faa høre hvad hun synes.»
«Tak, du «synes» fuldstændig tilstrækkelig, Gita,
der behøves ikke flere syner,» vitset Barbro, mens hun
moret sig med at rable navne paa neglerne.
«Jeg vil ialfald gjemme Babs brev; for jeg synes det
er morsomt,» sa Elsa, «saa kan vi hjælpes til at sætte
sammen et nyt brev, et velsmurt og passe salt og søtt
tantebrev.»
«Ja men nu skulde vi jo cykle ned og bade,» sa
Gita, usedvanlig utaalmodig.
Elsa saa skjelmsk paa hende. «Du kan cykle
ifor-veien og vente paa os i skogen. Kanske du møter
fjeld-kongen.»
Birgit blev blussende rød, men hadde allikevel ikke
saa svært -meget imot at bli ertet med Bengt. Han
pleiet ofte følge Uppslättsmaapikerne e,t stykke paa
veien, og de pleiet at hvile allesammen paa en aapen
slette i skogen, før de gik ned til stranden. Gerda hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
