Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myzostoma glabrum, F. S. Leuckart.
Af denne har jeg blot undersøgt nogle faa exemplarer (hvoriblandt et par komplimentære hanner), som fandtes paa
nogle i Bergens museum opbevarede exemplarer af Antedon rosacea, men som imidlertid var mindre godt konserverede.
Dernæst har museet fra Prof. Graff modtaget et par exemplarer, som imidlertid var smaa, og som jeg derfor ikke
fandt det lønnende at odelægge.
Myzostoma gigas, Lütken.1)
Af denne art havdes nogle exemplarer fra Antedon eçchrichtii, Müll., hjembragt fra Jan-Mayen af den Norske
Nordhavsexpedition.
Exemplarerne var museet tilbagesendt af Prof. L. v. Graff, som gjennem Dr. G. A. Hansen havde modtaget dem
til undersøgelse i anledning sit arbeide over Challengermyzostomerne (se dette p. 35).
Blandt disse faa exemplarer fandt jeg en komplimentær han.
Myzostoma giganteum, n. sp.
Tab. I, fig. 3 & 4.
Denne art nærmer sig betydelig M. gigas, Lütken i udseende og bygning. Jeg antog den derfor først for at
være blot en varietet af denne; men efter omhyggelig undersøgelse finder jeg at maatte opstille den som en ny art, og har
givet den navnet M. giganteum for at antyde dens slægtskab med M. gigas.
Era denne skiller M. giganteum sig i sit ydre ved et tykkere, stærkere og ikke saa fladt legeme — rygfladen er
betydelig hvælvet og falder bråt af mod den tynde, gjennemskinnelige rand, medens den hos M. gigas er fladere, skraaner
mer jevnt af mod randen, der derved ikke bliver saa skarpt differentieret, og tversnit af denne faar saaledes et mer, som
Graft" siger, linseformet (lenticular) udseende. Hertil bidrager ogsaa, at bugen hos M. gigas almindelig er ganske flad, medens
den hos vor art gjennemgaaende er ikke ubetydelig konkav (tab. IX, fig. 1).
Kroppens tykkelse er temmelig forskjellig hos de to arter. Paa tversnit af et exemplar af M. giganteum, der var
4,3 mm. bredt, var kropstykkelsen 1 mm., medens et exemplar af M. gigas, 4 mm. bredt, havde en tykkelse af ikke
mer end 0,6 mm.
Hos M. giganteum er dernæst bugfladen glat uden ophøininger, medens M. gigas langs midten af bugfladen har en
fremspringende forhøining eller valke (saa er idetmindste tilfældet paa de exemplarer, jeg har havt til undersøgelse). Ude i denne
valke eller udkrængning er bugstrengen delvis beliggende, idet dens midtre parti bøier sig ud deri, saaledes at bugstrengen
1 mer eller mindre grad faar en konvex ventralflade og en konkav dorsalflade (tab. IX, fig. 1), medens den hos M. giganteum
er konvex paa begge sider; dertil kommer ogsaa, at hos denne art er bugstrengen smalere og betydelig tykkere og skilt fra
ventralfladens ectoderm ved et betydeligt bugmuskellag, medens den hos M. gigas er yderst flad og tynd og ikke adskilt fra
ectodermet ved et saa udviklet muskellag.
Fra denne midtre langsløbende valke hos M. gigas udstraaler dernæst radiære valker, en til hvert parapodium. Disse
kommer fra de til parapodierne gaaende radiære bugmuskelbundter (musculi centrales). Noget lignende kan ikke sees hos
M. giganteum.
Begge arter er paa rygfladen besatte med vorter, der er synlige med ubevæbnet oie, M. giganteums rygflade synes
dog at være mer rynket, hvilket vistnok kan være frembragt ved sammentrækning i spiritus, men som dog maa have sin
grund (maaske kommer det af, at hudmuskler og hudlag her er tykkere), idet det optræder konstant paa de exemplarer, jeg
har havt af denne art, medens exemplarerne af M. gigas har været betydelig mindre rynkede.
Parapodierne har hos M. giganteum en betydelig tykkere og bredere basis, ligesom de helt igjennem er stærkere.
Parapodiernes og hudkjertelsækkenes2) stilling omtrent som hos M. gigas. Kjertelsækkenes aabninger er
ovale og betydelig fremspringende med stjerneformigt udstraalende furer.
Cirrerne synes som regel at være længere end hos M. gigas, maaler fra 0,17 mm. til 0,2 mm., medens de paa de
exemplarer, jeg har havt af M. gigas, ikke har været over 0,11 mm. lange. Graft" angiver jo imidlertid samme længde af
cirrerne hos M. gigas som hvad jeg har fundet M. giganteum (han angiver 0,16—0,2 mm.)
Cirrerne er imidlertid hos denne sidste ikke stillet i saa dybe indskjæringer, og kropsranden er ikkke saa indbugtet
(fig. 3 & 4) som hos M. gigas.
>) Graff: Report on the Myzostomida p. 34. Challenger etc. vol. X.
Saa kalder jeg de tidligere forfatteres sugeskaale (Suckers Saugnäpfe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
