Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
veninde. Og atter måtte så hendes mand, den
stakkels høker, holde for! Ja, hvad havde hun
ikke ofret for det uvittige menneskes skyld!
Hun turde ikke tænke på det uden at blive
melankolsk — eller at give et ørefigen til
tjenestepigen, over hvem hendes grætne
sindsstemning i regelen udggd sig.
En ubetvingelig lyst til at udmærke sig, til
at glimre, til at stige ind i den trylle-verden,
som moderen så forførerisk skildrede, disse
høiere samfundslag, opelskedes ubevidst i
Kamillas sind. Faderen søgte at drage hende over
til sig. Han lærte hende salmer og læste i
bibelen med hende — men i næste øieblik havde
hun i hånden en af moderens romaner af Eugen
Sue eller Paul de Kock, hvori hun fordybede
sig, eller hun studerede nogle gamle
modejournaler, som moderen eiede, og drømte om
elegante toiletter, om baller og soiréer. At
faderen var af bonde-herkomst lærte hun snart
at betragte som en plet på familien, et dunkelt
punkt, som skulde dækkes over. I hendes øine
stod den byfødte mor, der ikke »knotede«, men
talte et slags bogsprog, og hvis far var en
liden håndverker, langt høiere. Talte hun om
sin familie, mente hun altid moderens.
Kamilla modnedes tidligt. Den slibrige
lekture, de ulykkelige familieforhold bidrog sit
dertil. Hun gik i byens beste skole. Smuk og
begavet som hun var, blev hun snart veninde
med de fornemste børn i klassen. Hvilken
triumf for den forfengelige mor at se barnet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
