Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men disse Turer var ikke de værste; var Isen god, var de helst til
Glæde for Sportsaanden. Værre var det, naar Isen var farlig, og det
hændte ofte. Stundom var Isen saa løs og svag, at man maatte gaa
paa Ski, og man risikerede hvert Øieblik, at den skulde briste; det
hændte, at den var saa daarlig, at jeg uden Vanskelighed kunde
stikke Skistaven igjennem den. Tildels var Isen endog aaben, saa at
man maatte have Baad med, som blev trukket paa Kjelke, og være
færdig hvert Øieblik til at hoppe i Baaden, naar den flød. Saadanne
Reiser var spændende, med Baad paa Kjelke og fuld Fart udover,
til Isen langsomt sank under os, og Baaden flød paa Vandet. Men
disse Turer tog haardt paa Kræfterne. En anden Fare, som truede,
var Sneskred fra de bratte Fjeldsider. Det kunde nok saaledes hænde
iblandt, at man gik «med Livet i Hænderne". Imidlertid var jeg altid
heldig.
Alt dette fortæller jeg for at vise, at Odda-Reiseme tidligere ikke
var Spøg, og at det er ganske naturligt, at Presterne har skrevet
herom. Nu er alt dette .,en Saga", og i Fremtiden vil man med
Forundring læse om, hvad Presterne maatte opleve her i fordums Tid.
Det er derfor naturligt, at jeg ogsaa meddeler lidt af mine
Oplevel-ser paa mine mange Reiser i Ullensvang. Jeg har gjort et løst
Overslag og fundet ud, at jeg reiste henved eller omkring 50 000
Kilometer i de 24 Aar, jeg var her, her kun regnet mine Reiser inden
Ullensvang.
Der var mange spændende, tildels- ogsaa dramatiske Situationer;
der kunde være mange saadanne at nævne; men det har mindre
Interesse; nogle faa Træk faar være nok. Forat man kan faa en
Forestilling om Forholdene, maa jeg nævne den første Gang, jeg kom
i Berøring med Isen. Det var den første Høst, jeg var i Ullensvang
(1890); jeg skulde reise til Hovland i Sognebud, og der var kommet
to Mand med Baad efter mig. Vi roede til Børve; her mødte
vi Isen straks indenfor; den havde lagt sig Dagen i Forveien og
spærrede al Færdsel med Baad; den var ganske svag, og ingen
vovede at gaa den. Vi tog derfor Foden fat og fortsatte til Lands til
Hovland. Da vi skulde afsted, foreslog jeg for Skydsen, at vi skulde
prøve Isen, naturligvis med Baad paa en Kjelke. Da Lensmanden,
Johannes Aga, hørte dette, blev han ganske forfærdet over mit
Forslag; han rystede meget betænkelig paa Hovedet og advarede mig
for en saa vaagsom Færd; da jeg holdt fast derved, var han lidt
fornærmet og mente, at Folk uden Erfaring burde lytte til ældre, erfarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
