Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1TI26 —
Faders Skyld, og han har uden at ane
det mindste om det, dræbt fire Mand
ved Siciliens Kyst, ifølge Aarsag og
Virkning. Der er dog ikke noget saa
godt, som at afhandle en Sag. Men
da vi nu ere færdige dermed, kunne
vi tage fat paa Middagen.»
Da de vare færdige med at spise,
gik Jack fremefter og øjnede Land forude.
De havde i de sidste tre— fire Timer
hele "Tiden holdt samme Kurs.
«Vi maa gaa mere op i Vinden,»
sagde Gascoigne. «Det gaar ikke an,
at vi løbe ind til en lille By; vi maa
nu til at afgøre, om vi skulle sætte
Speronaren paa Land og lade den
synke eller løbe ind med den til en
eller anden større By.»
«Ja, den Sag maa vi
nøjere», sagde Jack.
«Imens kan du tage Roret, for nu
er min Arm bleven ganske træt,»
svarede Gascoigne. «Du styrer jo meget
godt; saa kan jeg ogsaa faa Tid til at
se til min Skulder, for den er meget
stiv,»
Gascoigne trak sin Jakke af og
saa, at hans Skjorte var ganske blodig
og hang fast i Saaret, der dog som
før bemærket ikke var farligt. Han
tog atter Roret, medens Jack vadskede
Saaret rent og badede det med
Brændevin.
«Saa — tag du nu Roret igen,»
sagde Gascoigne; «jeg staar paa
Sygelisten.»
«Og som Læge har jeg Lov til at
drive den af,» sagde Jack. «Men
hvad skulle vi nu ellers gøre?»
fortsatte han, «forlade Speronaren ved
Nattetid og lade den synke, eller styre
ind til en anden By?»
«Hvis vi sejle langs Kysten til
Palermo, ville vi træffe paa mange Baade
og Skibe, og de ville maaske
overhale os.»
«Ved du hvad, Jack, jeg begynder
at ønske, at vi igen laa paa Siden
af Harpy. Jeg har allerede faaet nok
af det Kryds.»
«Mine Krydstogter ere temmelig
uheldige,» sagde Jack, «de ere lidt for
fulde af Eventyr. Men et Kryds paa
afhandle
Land har jeg jo rigtignok ikke prøvet
endnu. Naar vi nu blot kunde naaa
til Palermo, saa vilde vi være ude over
alle vore Vanskeligheder.»|, …… |
»Det kuler op, Jack,» svarede
Gascoigne, «og det begynder at se lidt
uartigt ud til Luvart. Jeg tror, vi faa
Storm.»
«Det var en net Redelighed — jeg
ved, hvad det er at være svagt
bemandet i en Storm, Imidlertid er det
dog en Trøst, at vi ikke kunne blive
blæste til Søs denne Gang,»
«Nej, men vi kunne maaske strande
paa en Lægerval. Hun kan ikke føre
hele Sejlet, Jack; vi maa stryge det
og tage et Reb ind, jo før jo hellere;
om en Time er det mørkt. Gaa forud
og stryg det, saa skal jeg hjælpe dig.»
Jack gjorde, som han sagde; men
Sejlet gik uden Bords, og han kunde
ikke faa det op igen.
«Hiv ohøj,» sagde Gascoigne,
«indtil jeg faar hende lagt op og Vinden
ud af Sejlet.»
Da dette var gjort, rebede de
Sejlet, men kunde ikke faa det hejset; thi
saa snart Gascoigne gav Slip paa
Roret for at hjælpe Jack, fyldtes Sejlet,
og gik han tilbage og tog Vinden ud
af det, var Jack ikke stærk nok til at
hejse det. Vinden tiltog stadig 1
Heftighed, og Søerne blev større og større,
Solen gik ned, og med Sejlet halvt
hejset kunde de ikke holde til Vinden,
men vare nødte til at løbe lige ind
mod Land. Med Kølen halvt oven for
Vandet for Speronaren hen over
Bølgetoppene. Maanen var staaet op og
lyste tilstrækkeligt til, at de kunde se,
at de ikke vare fem Kvartmil fra
Kysten, der var bræmmet med en bred
Skumstribe.
«Man kan da ikke beskylde os for
at løbe bort med Baaden,» bemærkede
Jack, «for det er den, der løber bort
med os.»
«Ja,» svarede Gascoigne og tog
af alle Kræfter fat paa Rorpinden.
«Den har taget Bidslet mellem
Tænderne. »
«Jeg havde ikke noget imod at
have lidt imellem mine,» sagde Jack,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
