Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— II —
Easy gik frem og tilbage paa Gulvet
i stor Uro, Mrs. Easy blev kun med
stor Møje holdt fra at besvime, og
alle Tjenestepigerne puslede og vimsede
rundt om hendes Stol. Alle lod til at
være yderst forfærdede med Undtagelse
af Delinkventen Jack Easy, der med
en Klud om Fingeren og Blodpletter
paa sit Forklæde gik og spillede Bold
med et Par Kirsebær og ikke lod til
at bryde sig det mindste om Sagen.
«Naa, hvad er der saa i Vejen
med dig, lille Ven?» spurgte Dr.
Middleton, da han traadte ind, Jack som
den fornuftigste af dem alle.
«Aah, Mr. Middleton,» afbrød Mrs.
Easy ham, «han har skaaret sig i
Haanden; jeg er vis paa, at baade
Aarer og Nerver ere skaarne over —
og det kan vist gerne blive til
Mundklemme —»
Doktoren svarede intet herpaa, men
undersøgte Fingeren, medens Jack Easy
vedblev at spille Bold med
Kirsebærrene med den højre Haand.
«Har De saadant noget som
Hæfteplaster i Huset, Frue?» sagde
Doktoren, da hans Undersøgelse var til
Ende.
«Oh, ja, — løb efter det, Mary
— løb, Sara!» Nogle faa Sekunder
efter kom Pigerne tilbage, den ene
med Plasteret og den anden med en
Saks. .
«Gør Dem bare ingen Bekymringer,
Frue,» sagde Dr. Middleton, efter at
han havde lagt Plasteret paa — «jeg
indestaar for, at det ingen farlige Følger
vil faa.»
«Var det ikke det bedste at tage
ham op ovenpaa og lægge ham til
Sengs?» sagde Mrs. Easy, idet hun
lod en Guinea glide ned i Doktorens
Haand.
«Det er ikke nogen absolut
Nødvendighed, Frue,» sagde Doktoren;
«men saa længe han ligger der, gør
han jo rigtignok ingen Ulykker, hverken
paa sig selv eller andre.»
«Kom, min søde Dreng — hører
du ikke, hvad Doktoren siger?»
«Jo, jeg hører det nok,» svarede
Jack, «men jeg gaar ikke for det.»
«Søde Johnny, kom, min Engel —
hører du, kom nu, søde Johnny!»
Johnny blev ved at lege med sine
Kirsebær og svarede intet.
«Kom nu, Master Johnny,» sagde
Sara.
«Væk med dig, Sara,» sagde Johnny
og slog efter hende.
«Fy skamme dig, Johnny,» sagde
Mary.
«Johnny, søde, lille Johnny,» sagde
Mrs. Easy i en lokkende Tone — «kom
nu med — hører du.»
«Nej, jeg vil ned i Haven og have
nogle flere Kirsebær,» sagde Master
Johnny.
«Naa, kom saa med da, min elskede,
saa ville vi gaa ned i Haven sam:
men. »
Nu sprang Master Johnny ned af
Stolen og tog sin Mama ved Haanden.
«Aah, hvor det dog er et artigt
og lydigt Barn!» udbrød Mrs. Easy;
«man kan lede ham ved en Traad.»
«Ja, naar det gælder om at plukke
Kirsebær,» tænkte Doktoren.
Mrs. Easy og Johnny og Sara øg
Mary gik nu ned i Haven og lod Dr.
Middleton være alene med Mr. Easy,
der havde forholdt sig tavs under hele
denne Scene. Doktoren var en meget
fornuftig og ærlig Mand, og hvad det
angik, at han havde taget mod en
Guinea for at lægge et Stykke
Hæfteplaster paa, da var hans Samvittighed
ganske rolig, Hans Tid var lige
kostbar, enten han kaldtes med eller uden
Grund, og til Gengæld, fordi han blev
godt betalt af de rige, besøgte han de
fattige uden Vederlag, Da han stadig
kom i Mr: Easys Hus, havde han set
nok af Master John Easys Færd til at
vide, at han var en modig, bestemt
Dreng, der var i Besiddelse af stor
medfødt Godmodighed; men paa Grund
af Faderens filosofiske Dumheder og
Moderens taabelige Ømhed var han
godt paa Veje til at blive grundig
spoleret: Saa snart Husets Frue var
uden for Hørevidde, tog han derfor en
Stol og gjorde Mr. Easy det
Spørgsmaal, hvormed vi begyndte vort
Kapitel, og som vi nu skulle gentage:
2%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
