Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
tjene mig, til^ at bringe mig bort, ud til det,
som ventede mig. Ieg kunde ikke rigtig søle^ at
det var mig, der skulde reise med ham, meu ham,
der skulde bære Lygten sor mig.
Alligevel var det sørste, det afgjørende
Øie-blik heldigt; jeg troer, der var gjensidig Sympathi
tilstede.
Han var temmelig høi og smækker^ med blondt
Haar, et ungt blondt Skjæg og graablaae Øine,
der, idet de ved hans Indtrædelse sore hen over
mig, glimtede ligesom en Høgs eller Gribs. Der
var en adelig Rovsngle-Natur i ham, en stor
personlig Sikkerhed, trods hans Ungdom, en
Selv-bevidsthed om, hvad hans Venlighed var værd, og
hvorvidt ^han i Uvenlighed turde gaae; men det
var en Selvbevidsted nden Reske^ion, en Følge as
Fødsel og Omgang med Mennesker. Hans Fader
talte Dansk, idet han sorestillede os sor hinanden,
og den Umage, hvormed den unge Mand talte sit
overordenlig correcte Danske som dog ikke var
Dansk, men en Tydskers Forsøg paa Høskighed
mod Sproget, gav hans Væsen i Øieblikket noget
mere Slebet, end det virkelig havde. As den
Om-skændighed, som jeg kjendte sra de sørste Samtaler
med Faderen: at han var en Spiller, havde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
