Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
del September 1861 malte store Portræt af Coiistantin Hansen. Forholdet mel-
lem de to gamle Venner var i deres senere Aar ikke slet saa varmt som tid-
ligere. »Constantin Hansen var lidt skinsyg paa Marstrands Popularitet«, siger
Emil Hannover, »og hans Tillid til hans Venskab var ikke absolut. Vistnok
med Urette iovrigt. Har Marslrand modtaget alle de Hreve, hvortil der mellem
Constantin Hansens Papirer lindes Kladder, saa har ban taalmodigt fundet sig
i en Mængde Urimeligheder af Vennen.« (Constantin Hansen, S. 270). Denne
synes hyppigt uden (irund at have ladet sin Vrede over Akademiet gaa ud over
Marstrand, uagtet Marstrand, der 1857 var vraget som Direktør for .lerichau, —
formentlig en »god Murbrækker« mod Højdens Kreds, — betragtede Akademiet
med samme Øjne, og efter bedste Evne arbejdede paa at skalTe Vennen det at-
traaede Professorat. 1860 vilde han foreslaa Constantin Hansen til Medlem, men
Constantin Hansen vilde ikke lade sig foreslaa. »At Du er leed og kjed af Foriiold
som have alt andet end Konsten til Øiemed«, skriver Marstrand d. 24de Nov.
186(), »og at du ikke vil »rage dig nærmere ind deri« maa jeg vel antage for et
afgjørende Nei paa vort velmeente og høflige Tilbud. — Jeg maa imidlertid paa
det bestemteste værge mig imod, hvad du først i dit Brev anfører, at have brugt
nogensomhelst Vttring om at din Stræben efter Professoratet mødtes med
Modvillie i Academiel — derom kan jeg umuligt nu have nogen Mening —
hvad jeg bar meddelt dig er kun at jeg bestemt havde erfaret at der ikke efter
Loven vilde kunne tages Hensyn til Ansøgninger om Professoratet uden fra
forud optagne Medlemmer — at vi som Følge deraf tilbyde vor Tjeneste for at
bane dig den efter vor Formening eneste og simpleste Vei til Maalet, kan og
bør dog vel heller ikke ansees som Tegn paa Modvillie.« Da gamle J. L. Lund
søgte Afeked som Professor fra 31 Marts 1861, opfordrede Marstrand atter ind-
trængende Constantin Hansen til at lade sig foreslaa til Medlem. »Min Mening
er at du paa den Maade er sikker paa to Ting - 1) om du bar Majoritet i Aka-
demiet og følgelig ogsaa for Professoratet og 2) at hvis Akademiet skulde for-
kaste dit Valg, det vil komme til at gaae frygteligt ud over Akademiet, thi da
aabenbarer det sig som en aldeles gemeen Klikke, der hverken kan eller vil
dømme og følgelig maa ned af Dommersædet. Da er det Tid at gjore Skridt
udenfor Formen.« Men Constantin Hansen boldt sig endnu lige stiv.
Constantin Hansen saa ikke med venlige Øjne paa den efter hans Mening
»fuldkomment reaktionære Marstrand«. Men at denne har set med særdeles
venlige Øjne paa Constantin Hansen, godtgøres tilstrækkelig klart af det store
Portræt. Oprindeligt var det Marstrands Hensigt at fremstille ham i hel F"igur
og fri Luft, som han ad en Landevej langs en Kyst kom vandrende frem i den
store Slængkappe, han forstod at bære saa godt. Hans ydre smukke og state-
lige Skikkelse svarede til hans indre Valsen, han var den typiske Kunstner, den
sande Kunstner med de høje Maal, uforstaaet af Mængden, graanende i Be-
kymring for det daglige Brød. Saaledes har Marstrand ogsaa vist ham i Por-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
