Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun saa forskrækket paa ham : «Nei, nei —»
saa efter et lidet ophold: «Det var næsten for-
megen lykke for han Hans, at han fik hende.»
«Det har du ret i.»
«Saa han har rigtig faret ilde,» sukkede hun,
«ja De faar ikke være vond, for jeg kom da, konsul.»
«Nei, nei,» han slog ud med haanden.
Hun neiede borte ved døren.
— Han blev gaaende op og ned paa gulvet.
Aa — han sukkede tungt — Gud fader i
himlene, er det ikke akkurat, som brystet skulde
sprænges, han strøg sit tynde, hvide haar hastig
frem og tilbage — ja, er det noget, der er
spigerfast, saa er det, at der gaar en Nemesis gjennem
livet — jeg er ikke istand til at ta haardt paa
den gutten — en slubbert er han, og en
slubbert biir han — men de øienene til Lydia, de
tar modet fra mig.
Hun har været overmodig, sagde hun, stakkar,
det var nok en anden, der var overmodig.
Han stod nu borte i vinduet: Aldrig harder
været nogen som hende for mig — aldrig.
Ikke havde jeg mands mod til at si hende
et ord nu heller, si hende, at jeg har angret.
Hun var ræd, jeg skulde være vond.
Nu staar hun her og neier og takker for de
lumpne pengene.
Gud fader i himlene, hvor gammel hun var
blit — det var ingenting af den gamle Lydia —
ingenting — ikke øinene engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
