Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lukket. Det han spillede, var som noget vildt
og klagende paa samme tid.
Nei, nu maatte hun tale, for nu blev det
altfor pinligt — men hun maatte snakke om noget
ganske andet.
«Ved De, at her skal være danseskole?»
«Ja» — musikken stilnede noget af.
«Jeg glæder mig saa forfærdelig.»
«Saa — jeg troede ikke netop, det laa for
Dem,» — han saa hastig op paa hende.
«Jo naar man flyver afsted, er det ligesom
ingen ting er leit mere.»
Han holdt op at spille lige pludselig, som han
var begyndt.
«Der burde ikke være noget leit, naar en er
ung — Perleblomst,» — saa var det som han
tog sig sammen og reiste sig hurtig.
«Nei, jeg sidder her og drøier saa altfor længe
— hils onkelen og Bromanen!» — og den magre,
slunkne skikkelse bugtede sig fort ud af døi’en.
Jo, jo han var bestemt fornærmet — aa
hvor forfærdelig bedrøvet hun var. Han, som
havde været saa snild, den snildeste af
allesammen herborte i denne fremmede byen.
Aldrig i verden var da en gammel herre
med graat haar blit fornæi’met paa hende før.
Bare hun kunde faa be ham om forladelse
— men hvad skulde hun egentlig be ham om
forladelse for!
Hun saa efter ham ud af vinduet — han;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
