Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faat en beundrer, Horten — jo, ved De hvad,
lille frøken, han er et meget besynderligt
eksemplar af mandeslægten — jeg vier jo alle mine
kræfter til at gjøre ham til et nogenlunde
folkeligt mandeben — men det lykkes mig vistnok
aldrig.»
«Jeg synes dog selv, at jeg har gjort enorme
fremskridt i livsvisdom, og hvad dertil hører,
siden jeg kom under Deres behandling.»
Frøken Luhhen lo og kastede øinene: «Aa
ja saamænd, men De ved aldrig, hvad der passer
sig — f. eks. i dette øieblik, hvad var rimeligere,
end at De fandt paa noget at traktere os med,
naar to smukke, unge damer sidder her i Deres
sofa.»
Kaptein Horten fik med engang travelt, saa
slobrokken svingede: «Ja, De har ret — De har
ret —
«Det har jeg altid,» indskjød frøken Luhhen
Malthe.
«Jeg har jo en krukke med «munk», ekstra
fine varer — vent hare — vent bare — Gurine
— Gurine,» skarrede han og raabte udigjennem
døren i baggrunden af værelset.
Nei, ingen Gurine viste sig. Kaptein Horten
løb ud, de borte han rumstere derude,
skarrede og brølte:
« Gurine!»
«De liker Dem vel storartet her hos Deres
mageløse onkel?» konverserede frøken Malthe —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
