Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Rokoko paa Østlandet. 136
Hosenfeller gav sig formodentlig — som nævnt —
først for alvor i kast med portrætmaleriet, efterat
Herrebø*fabrikken og dermed faiancemalingen hadde
ophørt 1772. Det er da heller ikke vanskelig at op*
dage, hvordan dekorativ opfatning og teknik, som
et fleraarig arbeide ved fabriken hadde fæstnet hos
ham, delvis gaar igjen i hans portrætkunst. Ogsaa
den har gjennemgaaende mere værd ved sin dekora*
tive festivitas end ved egentlig dyptgaaende menne*
skeskildring. En fri, myk og spillende livfuld pen*
selføring, effektfuldt indsatte glanslys og ypperlig
stofskildring i dragterne — fremforalt den ornamen*
tale kraft, hvormed damernes silkesløifer, kniplinger
og blomster er behandlet — altsammen er mindelser
om den tid, da han med raske og flotte strøk deko*
rerte fater og terriner paa Herrebø. Se særlig de
vakre og fornøielige portrætter av kjøbmand Ha*
dersleb (Harrizleff) med den teglrøde kjole
og citrongule vest — og av hans frue (tilh. frk.
Hagar Parr, Kr.a), hvor den lysblaa kjole og den
rike stas av kniplinger og blomster om halsen og
paa hatten eier hele den lekende charme fra faian*
cenes verden.
Som keramisk dekoratør lærte Hosenfeller at bli
sikker paa haanden, — paa faiancerne kunde de en*
gang paasatte farvestrøk ikke fjernes. De samme
sikre og brede strøk har han beholdt, naar han ma*
ler i olje. Han fordriver ikke farven til den blir
glat og haard, men improviserer friskt og impulsivt
med penselen paa impressionistisk vis.
Herved har Hosenfellers billeder faat en egen myk
og malerisk charme, som fører tanken hen paa sam*
tidens store engelske portrætkunst og faar en til
at tro, at han har gaat i Reynolds’ og Gains*
boroughs skole. Visselig sat han inde med me*
gen god gammel skoletradition, og hertillands er
han sikkert den, som har eiet mest av det 18de
aarhundres forfinede maleriske kultur. Men den kan
han like snart ha tilegnet sig ved et akademi i sit
tyske hjemland. Hvad vi vet om hans liv tyder ikke
paa nogensomhelst direkte forbindelse med England.
Tyskerne Tischbeins, AntonGraffs og endog
Jens Juels skisser har stundom samme brede, ma*
leriske karakter, som vi er vant til at betegne som
særlig engelsk, men som snarest var et fælles*euro*
pæisk fin*de*siécle*drag, selv om den engelske por*
trætkunst utviklet det i særlig grad.
Saaledes viser Hosenfellers utvilsomt tidligste bil*
leder tydelig tysk avstamning i hele sin maleriske
karakter. Det gjælder de fortrinlige smaa portrætter
av toldinspektør Hansteen og frue (som paa bak*
siden er betegnet med Hansteens egen haand som
malt av Hosenfeller 1776).89 Særlig er fruen — Con*
radine Dunkers mor — et sjelden solid og sam*
tidig aandfuldt og levende portræt. Det samme kan
siges om det lille mørke hode av Niels Rome*
dahl (tilh. arkivar Finne*Grønn, Kr.a), (malt før
1782, da han døde), som er virkelig sjælfuldt og
indtrængende eiendommelig som menneskeskildring.90
Ogsaa portrættene av den rike Kristiania*matador
Paul Clausen og frue, født Sand, tilhører male*
rens ældste, tyskfarvede, mere nøkterne tid. (Efter
traditionen malt ca. 1765.) (Tilh. dr. med. Paul
Winge, Kr.a).
Men fra nu av sporer vi en stigende bredde i be*
handlingen, dekorativ kraft i anlægget, lys og rig*
dom i farven. Med raffinert virkning er stundom
sort stemt ind mellem bleke, lyse toner. Man skulde
næsten tro, at maleren herhjemme i Norge er blit
paavirket av den sterke tilbøielighet for engelsk smak
og væsen, som er et saa fremtrædende drag i norsk
kultur i 18de aarhundre. Se de bredt og overlegent
sikkert modellerte ovalportrætter av justitsraad Poul
Thrane helt i sort og hvitt og av hans hustru, født
Dørcker (død 1795), hvor hvite kniplinger, sjø*
grønne silkesløifer og sorte haarkrøller er stemt me*
sterlig sammen. (Tilh. Bymuseet, Kr.a.) Sterkest
spores engelsk tone hos oberstløitnant J. P. Voss*
graff og frue, født Traakmann. Disse to por*
trætter gir kanske de mest aandfulde uttryk vi har
bevart paa norsk av 18de aarhundres selskabelige
og repræsentative mennesketype. Oberstløitnantens
høirøde uniformsfrak mot den hvite vest og det sorte
indslag i halsbindet gir en sonor farvetreklang, som
minder paafaldende om Reynolds’ kjendte portræt
av generalguvernør Peter Anker (tilh. P. B. Anker,
Kr.a). Fruen er helt i blekrød silke med hvite knip*
linger og vældig, pudret haaropsætning. Hun er en
staselig norsk utgave av en «grande dame» fra «l’an*
cien régime», og i billedets dels brede og flotte, dels
lekende og nervøse skildring lever endnu den hen*
rykkelse, som hendes rike dragt har skjænket et ma*
lerøie.
Ved siden av slike inspirerte arbeider kan Hosen*
feller en sjelden gang gjøre et forsigtig, tyndt og
mindre temperamentfuldt, litt stivt opstillet, men for*
trinlig tegnet billede, som det av hofagent Gabriel
Schancke Kielland fra Stavanger (tilh. borger*
mester J. Kielland, Stavanger). Ogsaa det har en
vakker, graaliggylden helhetstone. Kielland, som lot
sig male, mens han var paa gjennemreise i Fredriks*
hald i mars 1787, skriver selv i sin dagbok, at han
betalte Hosenfeller 10 riksbankdaler for det.91 Litt
chablonagtig er — rent som en undtagelse — por*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
