Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
dumme, og saa gaar han hen og brækker benet
for deres skyld! Nej, han vilde ikke se dem
mere for sine øjne. Skulde de kanske endnu
engang faa anledning til at le ham ud? Det
skulde være uigjenkaldelig slut paa det maskepi.
Endelig skulde da skavanken være
repareret, og kaptejnen rejste sig fra sit smertens
og forsmædelsens leje. Nu skulde de faa se,
at han tog sin mon igjen ligeoverfor alle dem,
som havde vindt ham bens brud. Han retted
sig op. „Til højre ret!" sa han, der han stod
i bare skjorten og saa sig i spejlet.
Men saa viste det sig, at det angjældende
ben slog en krog paa sig — en vinkel, aldeles
utilbørlig for et infanteristben. De havde git
ham en stok at støtte sig paa; og det var
nødvendigt, for uden den kunde han ikke røre sig;
han var blit stiv i hoften paa kjøbet. Og
naar han prøved paa at gaa, da krænged han
over for hvert skridt som en heldækker i svær
sjøgang.
Han blev staaende et øjeblik som
himmelfalden. Da greb raseriet ham; han bandte
læger og hospital og skjæbne. Galden steg op i
ham; han maatte tilkøjs igjen og blev liggende
i gulsot i den samme seng, hvor han saa længe
havde ligget. Næsten saa det ud til, at han ikke
skulde staa det over, men langt om længe kom
han sig dog.
Men det kom ud blandt folk, at han aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
