Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YYMY - ’ 7
Formedelst nogle rimelige Omstændig-
heder, især, fordi det Finlandjke og Lap-"
piike»
Lappones unam olim cum-Pintse-
svecjcis, feu , ut aljas vocantur, anlend
dis
og saa mange andre mellemkommende Omstæn-
digheder-, kan vente. Af denne Mening er og
allerede den berenrte Conring , Schesscr og
andre, og derlblant isærHr·Prof. Schening
Der er og ingen Vanskelighed i at begribe,
hvorledes Samojederne ere komne her ind i
Landet, da dette beqvemmelig har kundet ikee
igiennem Rusland; og er derfor Hr. Mos.
Schontngs Mening gandskerimelig, naar hate
holder for, at vore Finner ere en Colonie fra
Biarmeland (Permia) allerhelst, da detteLand
synes i de ældste Tider for at have været i
Stand til at ndikikke Colonier end Firedland.
Man lknlde og fast troe, at Finnerne vare et
Folkeslag med de gamle Hnnner og AvarerZ
hvormed og .Hrt. Forfatterens Tanker om deres
Oprindelse fra Se1)therne, efter adskillige Lærde
Mæner Mening , gjerne kand bestaae, end-
tkiont de Lærde ikke ere enigemed hinanden der-
udi, om Finner-ars Stammefeedre blive Sty-
thers eller Massageten Af den sidste Mening·
blive nok vor«e tvende beronnnelige Hinoricis
Hl·. Ecathaad Suhm (in ars-Iis socjct· Hat-.-
nienlls Tom 1X.) og Hr. Prof. Schesning. "
Dog holdes oa Massageterne genieenlig for er
Senehikk Folkesicrg; uagtet man kunde have nogen »
Aarsag at toilederoaa, naarmanlerserszerodos "
tus iden 1ste Bog. Hansiger vel der, nemlig
k. 95. cel; Wcsfelingij, Amlteloei. 1763. in s
. f01i0- at de af nogle blive holdte for Senther, (
og det er- klart, at de i mange Ting har ligner
Sentherne; men hent skiller dem dog ad i det
folornde,·«rrererlig p. 101 §. 216· Ellers be?
’ · griber jeg gjerne, at Seotherne ofte tages ·i en
« meget vidnoftig Forstand: See Beer l-. e:.«
habent Finnorum lin riae ac Saino·edar11111,
S l
quantan1,«p0st tot interjeeta fecula de tot aliss
-os, qui intervenere, cafus exfpedare fas erst-
Hujus quoque fenrentixe fuere co-«7·«gk«r,
FebeJke—ete de alli , de inter eos præprimjs—
cel. sebsdfefeegfzee» Nec difEcjljs eli conjcckhrra,,
per quam viam in hanccc regionckn tranlfcs
fint Samojedæ, qurim opportunjlkmumejs pck
Rutliam pateret jter ; quain ob reen a vero
mjnime abludit ampl. Fesstxeftzgii opini0, qui
pietat, Fimros noltrates eiTe eolonisam e Bian-
mja (Permia) emissa111, erfertjm quum hær-
regio antiquillimis temporisbus Pkr anlandiai
colonias emittctse potrrlee videatu—r. Ad ere-
denclum qtroque facile ad·drtcei·er, ejersdeirr cum
vctuliis Hurmis Avarisque genris fujffe Fin-
nos , quocu111 de Dri. Airctoris de eorusms ex
scythis origine opinio, cuis plurimi fubfcri·
bunt viri doctillinrj,. facjle conciliatrits , licet
inter fe dilTenstiant litterati, utro-ut Scythist
an Massagetis fuam debcant originen1 Lappok
ves. Huic polteriori ospiuiemi, n»2·m·iru·m Lap4 )
pones ex Mallagetj»s ort05, sdsijpulaeitriTs diner
nostri Historici celebres, pekillulkris fci—1icet««·
Sal-mine (ik1 art. Socjet« Lieut. Havnienc
Tom 1X.) nec non ampl·s· sljidwiizgiern Pro-
gente tameir Scysthicas quoquc vulgo ·Purantrik
Mallagetæ, licet lrac de re derbjrandj Fiskebeen-
tusr anfa qrtcsedanr flest-odoei prjmum Ljsbmm
legenti. chit quidem; trjmjkum pe- 95. ed?,
N7ell·elingii, Amlieloch 1s763. fol. Scytljis eos
os qerjbusdsam-a:nnnmeraki·, de «j1·r nsprico"elj’;·««
multis isns rcbris eos Schyrhh fri-ikke limilesx
eos tamen in feguetatibus7 nemmer-M p-. 401.
§. 216»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
