Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
231
man saa’ ikke en Køje, som jo ikke var optagen,
undertiden af to ad Gangen. Det var græsseligt
at se den Masse Mennesker, som var sammenstuvet
her i disse smaa Rum, hvor Mænd og Kvinder
(enkelte af de sidste endogsaa med smaa Børn
hos sig) laa blandede mellem hverandre i chaotisk
Forvirring. Saaledes saa’ der ud i det første
Værelse, hvor vi kom ind, ligeledes i det næste,
tredje, tjerde o. s. v. i en Uendelighed, overalt smaa
overfyldte Rum, overalt den samme trykkende
kvælende Luft, den samme Blanding af Kjøn, over-
alt døddrukne Mænd og Kvinder, Smuds og Ar-
mod ; tra alle Sider stirrede der én forskrækkede
Ansigter i Møde, overalt mødte man dette under-
danige, bekymrede, bønfaldende Blik . . . Jeg følte
mig paany greben at den Skamfuldhed, der havde
berørt mig saa smerteligt under mit Besøg i Ljå-
pins Logihus, og det stod klart for mig, at mit
Forehavende ikke blot i og for sig var baade dumt
og afskyeligt, men ligefrem umuligt at realisere,
hvorfor jeg ogsaa rent opgav saavel at gjøre Fore-
spørgsler, som at notere, fuldkommen overbevist
om, at det altsammen ikke vilde føre til noget.
Jeg var yderst nedslaaet. I Ljåpins Logihus
havde jeg følt mig som én, der tilfældig opdager
et frygteligt Saar paa et andet Menneskes Legeme;
det gjør ham ondt for dette Menneske, han skammer
sig over ikke tidligere at have vist ham den for-
nødne Deltagelse; men han tør endnu gjøre sig
Haab om at kunne hjælpe den syge. Her derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
